Europa/aktier: Teleteknik topper trist europæisk aktiemarked

Udgivet den 27-03-2014  |  kl. 12:50  |  

To europæiske teknikgiganter, tyske United Internet og franske Alcatel-Lucent, topper torsdagens europæiske aktiemarked, der ellers har kurs mod det største månedlige fald siden juni sidste år.

Alcatel-Lucent, der leverer infrastruktur til den globale telesektor, stiger 5,2 pct. efter meddelelsen om, at koncernen har indgået en samarbejdsaftale med verdens største mobilselskab, China Mobile, om levering af ultra-bredbåndsteknolgi. Aftalen værdisættes til 750 mio. euro.

For telekoncernen Unite Internet begrundes kursstigningen på 4,3 pct. med en meddelelse om indtjeningsfremgang på 25 pct. sidste år efter en salgsstigning på 11 pct. til 2,7 mia. euro.

Generelt er det de mere mistrøstige miner, der kendetegner aktiemarkederne. I London falder FTSE 100-indekset med 0,5 pct., i Paris ligger CAC 40-indekset 0,2 pct. lavere, og i Frankfurt mister DAX-indekset også 0,2 pct. Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks vipper på nulpunktet i niveauet lige under 331. Ifølge Bloomberg News statistikker bringer det indekset på kurs mod det største månedlige fald på siden juni. Indekset lå ved månedens begyndelse i 338,02.

På indeksets minusside træder svenske Hennes & Mauritz i øjnene med et kursfald på 4,5 pct. Europas næststørste beklædningskoncern leverede et skuffende regnskab for første kvartal med et overskud før skat på 3486 mio. skr. sammenlignet med 3234 mio. skr. i samme periode sidste år og analytikernes forventninger om plus på 3759 mio. skr. ifølge SME Direkt.

Ingeniørkoncernen Babcock straffes med et kursfald på 6,3 pct. efter oplysningen om, at den køber Avincis ned henblik på at øge aktiviteten inden for helikopter-servicering.

Helt galt går det for Daily Mail & Generel Trust, der mister 6,8 pct. med afsæt i uændrede forventninger for 2014, men risiko for resultattilbagegang på grund af valutaeffekt.

Kreditvurderingsbureauet Fitch har sent onsdag sænket udsigterne for kreditvurderingen af 18 europæiske banker til "negative". Det skyldes ifølge Nordeas seniorstrateg Henrik Drusebjerg, at de enkelte landes indflydelse, når en fælleseuropæisk bankunion gennemføres, minimeres.

Listen tæller blandt andre Deutsche Bank, Société Générale og Lloyds Banking Group, men kursreaktionerne er begrænsede. Deutsche Bank falder 0,2 pct., Société Générale stiger 0,2 pct., og Lloyds stiger 0,5 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG
06:47 Råvarer: Olieprisen på vej mod fjerde uge i træk med fremgang
06:39 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:35 Blackrock ser end ikke solide regnskaber blive belønnet stort
06:34 Kinesisk detailsalg overrasker positivt og industriproduktionen viser gode takter
06:34 Kinas økonomiske vækst i 2024 var en af de ringeste i tre årtier
06:34 Pandora har fået løftet kursmålet hos to store amerikanske børshuse
06:34 Carlsbergs kursmålet sænkes til 900 kr. fra 950 kr. hos ABG - "køb" gentages