Europa/aktier: Trumps kinesiske toldplaner sender børserne i rødt

Udgivet den 11-07-2018  |  kl. 17:47  |  

Selvom de seneste tiltag i USA's handelskrig er rettet mod Kina, gav de onsdag genlyd på alle finansmarkeder og således også de europæiske.

Her var børserne underdrejede hele dagen på grund af de nye amerikanske planer om at indføre ekstratold på kinesiske varer for 200 mia. dollar, som præsident Donald Trumps regering præsenterede sent tirsdag.

Stoxx 600-indekset lukkede med et fald på 1,2 pct., og rundt om i Europa - for eksempel i FTSE 100-indekset i London, CAC 40 i Paris og det tyske DAX-indeks - var der lignende eller værre fald.

- Det bliver lidt mere virkeligt for markederne nu. Det er sværere at afskrive det her på basis af, at der ikke er sket meget konkret endnu, siger analytiker Ken Odeluga fra City Index til Reuters om handelskrigen.

I Stoxx 600 faldt alle brancher og sektorer, men især råvareaktierne var under pres, og aktier som Glencore, Arcelormittal og Anglo American tabte alle mere end 3 pct. Udsigten til, at toldkrigen får Kinas vækst - og dermed appetit på råvarer - til at bremse op, er gift for deres økonomiske fremtid.

Andetsteds gik det britiske medicinalfirma Indivior i dørken, efter at selskabet har måttet sløjfe sine 2018-forventninger. På grund af usikkerhed kan ledelsen i øjeblikket ikke give et troværdigt bud på årets resultat - men det bliver dårligere end ventet, siger Indivior. Det kostede 30 pct. på aktiekursen, som i forvejen blev banket ned for bare en måned siden.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

 
-2,29%
 
25/09/18

 
0,00%
 
26/09/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder