Europa/lukning: Commerzbank sendt ned mens Tyskland modsætter sig italiensk overtagelse

Udgivet den 23-09-2024  |  kl. 17:56  |  

Der var pres på tyske Commerzbank mandag, hvor den tyske regering modsatte sig en italiensk overtagelse.

Det skriver Bloomberg News.

Meldingen fra de tyske myndigheder fulgte en offentliggørelse fra Unicredit om, at den italienske bank nu ejer knap 21 pct. af aktierne i Commerzbank.

- Vi har bemærket Unicredits handlinger - vi støtter ikke en overtagelse, siger en repræsentant fra det tyske finansministerium og tilføjer, at samme budskab er blevet "kommunikeret" til Unicredit.

Unicredit oplyste mandag, at banken har købt finansielle instrumenter, der vil give banken et ejerskab på 20,5 pct., hvis de bliver effektueret. Det vil i så fald gøre Unicredit til majoritetsaktionær i Commerzbank.

Den italienske bank har igennem de seneste uger udbygget sit ejerskab i Commerzbank. 11. september oplyste Unicredit, at den havde købt 4,5 pct. af aktierne i den tyske bank fra Tysklands regering til en post på samlet 9 pct.

Det har skabt opmærksomhed til aktien i Commerzbank, der faldt 6 pct. mandag.

For det brede europæiske marked var stemningen mere positiv, og det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks hentede samlet 0,4 pct. over dagen.

Her trak det tyske DAX-indeks op med 0,6 pct., mens det britiske FTSE 100-indeks hentede 0,3 pct.

Omvendt var der langt op ad dagen pres på det franske CAC 40-indeks, der dog endte stort set uændret.

Presset hang sammen med, at det var første handelsdag under en ny og mere højredrejet regering.

Ifølge Bloomberg News var det udsigten til fortsat uro og usikkerhed, der påvirkede investorerne og dermed aktierne.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, offentliggjorde lørdag navnene på ministrene i en ny regering, som markerer et skifte mod højre med valget af centrum-højrepolitikeren Michel Barnier som ny premierminister, skriver Ritzau.. Et valg i juni og juli gjorde ellers venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront (NFP) til den største blok i det franske parlament.

En af de første store opgaver for den nye regering bliver at komme med planer for at få mindsket landets offentlige underskud. Barnier har kaldt situationen "meget alvorlig", efter at EU-Kommissionen har vurderet, at Frankrig bryder budgetreglerne.

Markedet er dog usikker på, om den nye regering vil holde, og et kollaps kan få store konsekvenser for mulighederne for at gennemføre et budget over de kommende uger, skriver Bloomberg. Det rammer risikolysten blandt investorerne i Frankrig.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB