Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 17:50  |  

Et opkøb kan være undervejs blandt de store madleveringstjenester, og det sendte ombejlede Deliveroo op. Omvendt blev det taget skidt imod blandt investorerne hos konkurrenterne Delivery Hero og Just Eat, der sendte de to aktier ned på de europæiske børser.

Deliveroo steg onsdag 2,3 pct. på børsen i London, efter rygter om at den amerikanske konkurrent Doordash for nylig har flaget for en overtagelse af den britiske madudbringningskoncern. Doordash rygtes at have henvendt sig til Deliveroo i maj, men forhandlingerne endte i sidste ende efter en uenighed om værdiansættelse, siger en person med kendskab til sagen til Reuters ifølge Bloomberg News.

Analytikere hos Jefferies vurderer, at dette "måske kun er starten" på overskrifter omkring en aftale for Deliveroo.

Rygterne gav dog ikke medvind til de europæiske konkurrenter, da tyske Delivery Hero tabte 6,1 pct. og dermed endte blandt de mest faldende i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Amsterdam-noterede Just Eat Takeaway bakkede desuden 4,5 pct.

Det samlede Stoxx 600-indeks faldt til sammenligning 0,5 pct., efter at morgentimernes optimisme blev sendt på retur.

Ser man på de største indeks i Europa, faldt britiske FTSE 100 med 0,2 pct., mens det tyske DAX-indeks faldt 0,1 pct. I Frankrig faldt CAC 40 med 0,7 pct.

Netop det franske it-selskab Atos smed 5,8 pct. onsdag, efter at selskabet ikke nået frem til en løsning på sine økonomiske trængsler i forhandlinger med Onepoint, Butler og Econocom. Derfor håber selskabet nu i stedet på en livline fra EPEI. Tidligere på dagen var dykket 12 pct.

Atos havde oprindeligt valgt at arbejde videre med en løsning med storaktionæren Onepoint frem for EPEI, skriver Bloomberg.

Som led i arbejdet mod en rekonstruktion har Atos i øvrigt netop modtaget et revideret forslag til restrukturering fra sine obligationsejere med henblik på at sikre selskabet likviditet på kort- og mellemlangt sigt.

Ledelsen i Atos har desuden indgået en aftale med den franske stat, der skal sikre statens interesser i selskabet.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25