Europa/lukning: Høje renter tog pusten fra teknologi og ejendomsaktier

Udgivet den 26-09-2023  |  kl. 17:49  |  

Der var pres på de europæiske aktiemarkeder tirsdag, hvor den seneste tids stigende obligationsrenter til de højeste niveau i over et årti lagde pres på en lang række sektorer.

Værst gik det teknologiaktierne, hvis værdisætning ofte kommer under pres, når renterne stiger. Også ejendomssektoren faldt, og det samme gjorde konjunkturfølsomme brancher, som blandt andet bilbranchen.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks tabte 0,6 pct. trods marginal fremgang i defensive sektorer forsikring og medicinalbranchen.

Blandt enkeltaktierne faldt rejsekoncernen TUI med 3,8 pct., og det var tilsyneladende også en afledt effekt af de høje renter.

- Høje låneomkostninger dæmper forbrugsmulighederne og øger leveomkostninger, så det kan skabe bekymring for, hvordan det vil påvirke bookingerne fremadrettet, skriver Susannah Streeter, markedschef hos Hargreaves Landsdown, om TUI's nedtur i en email ifølge Bloomberg.

Værst i Stoxx 600-regi gik det norske Nel, der laver udstyr til fremstilling af brint. Aktien faldt yderligere 11 pct. til 8,15 norske kr. oven i et dyk på 8 pct. mandag, hvor børshuset Fearnley Securities ifølge Bloomberg skrev en kritisk note om forsinkede projekter og høje kapitalomkostninger.

Fearnley skar desuden sit kursmål til 7 norske kr., altså fortsat et godt stykke under tirsdagens børskurs.

Blandt de sektorer, der nyder godt af stigende renter, er banksektoren. Den britiske storbank Barclays steg tredjemest i Stoxx 600-regi tirsdag med 3,8 pct., efter at Morgan Stanley hævede sin anbefaling til "overvægt".

Bedst gik det RS Group, der steg 5,8 pct. efter ubekræftede rygter på mediet Betaville om mulig opkøbsinteresse fra en kapitalfond.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:36 Aktier/middag: Danske Bank brager op efter milliardudbytte - revanche til Novo og Zealand
11:01 Topdanmark: Topchef henter 5,4 mio. kr. på at sælge aktier efter udnyttelse af optioner
10:32 Danske Banks topchef: Mindre vigtigt om der kommer en eller to rentenedsættelser i år
10:21 Microsoft og Crowdstrike ramt af nedbrud: Aktierne falder i formarkedet
10:19 Pengeregn til Danske Bank-aktionærer - vil sende 27 milliarder tilbage
10:19 ECB's Simkus ser plads til to rentelettelser mere i år
09:59 Stort it-nedbrud rammer politi, lufthavne og medier verden over
09:28 Svensk entreprenør belønnes for stærkt andet kvartal
09:13 Aktier/åbning: Danske Bank belønnes for stærk bundlinje og udbytte - Mærsk sejler ned
09:10 Containerrateindeks sætter sig for anden uge i træk
08:55 Obligationer/åbning: Højere rente som ventet fra start
08:31 Danske Bank lover storstilet udlodning til aktionærerne efter stærkt andet kvartal
08:23 Aktier/tendens: Danske Bank i fokus efter volatil uge - C25 nede 4 pct. siden fredag
08:07 Pengeregn til Danske Bank-aktionærer - varsler udbytte på over 22 mia. kr.
07:59 Råvarer: Oliepriserne falder for anden uge i træk efter blandede økonomiske signaler
07:02 Obligationer/tendens: Højere rente i sigte fra start
06:58 Novo Nordisk får hævet kursmålet hos britisk børshus
06:47 Asien: Kursfaldene fortsætter ufortrødent
06:35 Noble vil afnoteres fra børsen i København
06:34 Novo Nordisk får hævet kursmålet hos britisk børshus