Europa/lukning: Hellofresh-regnskab gav lettelse til pressede investorer

Udgivet den 15-03-2024  |  kl. 17:47  |  

Det tyske madleveringsselskab Hellofresh havde optur fredag, hvor selskabets regnskab gav tiltrængt lettelse til investorerne.

Aktien steg 9,5 pct. på den tyske børs, hvilket var nok til en placering i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der dog faldt 0,2 pct. samlet.

Ifølge Bloomberg News var der ingen store overraskelser i regnskabet, men investorerne lader til at lune sig på bedre frie pengestrømme end ventet. Omvendt fortsætter antallet af kunder med at falde, og det gør ondt på udsigterne.

- Pengestrømmene for 2023 er fortsat positive, og det er værd at bemærke, lyder det fra Jefferies oven på regnskabet ifølge Bloomberg.

Hellofresh annoncerede foreløbige tal for en uge siden, hvor prognosen for det igangværende år skuffede, mens de mellemlange mål blev droppet. Det blev straffet af investorerne, og aktien dykkede 35 pct. på dagen.

Også den britiske telekæmpe Vodafone havde en god dag på børsen fredag, efter at selskabet har solgt sin italienske forretning til Swisscom for 8 mia. euro.

Vodafone har været under pres fra investorerne for at få strømlinet forretningen gennem frasalg og sammenlægninger, skriver Bloomberg News.

Det gælder også den italienske forretning, der ifølge Bloomberg har kæmpet med hård konkurrence og lave forbrugerpriser.

Det er også aftalt at frasælge Vodafones spanske forretning.

Investorernes reagerede positivt på nyheden og sendte aktien op med 6,9 pct. på børsen i London fredag.

Anderledes skidt gik det for aktien i britiske Reckitt Benckiser, der producerer forbrugsgoder, efter en erstatningsdom til et af selskabets datterselskaber. Aktien dykkede fredag 15,5 pct. til det laveste niveau i mere end et årti.

Det er datterselskabet Mead Johnson, der af retten i Illinois i USA er blevet beordret til at betale en 60 mio. dollar i kompensation. Pengene skal betales til en mor til et for tidligt født barn, der ifølge rettens afgørelse døde efter at have fået produktet Enfamil fra Mead Johnson.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens