Europa/lukning: Krigsbekymringer gav fald for tredje dag på stribe for Stoxx 600
De europæiske aktier lukkede med fald for tredje handelsdag i træk efter øgede bekymring over en eskalering i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede tirsdag med et fald på 0,4 pct., hvor et plus på 2,7 pct. til den indekstunge Novo Nordisk-aktie var med til at reducere nedturen for indekset, der ved 15-tiden nåede et minus på 1,5 pct.
Aktierne var presset, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, har godkendt en opdateret atomdoktrin, der tillader landet at bruge atomvåben, få dage efter at USA har givet Ukraine begrænset tilladelse til at bruge langtrækkende missiler på russiske territorium.
Ukrainske væbnede styrker har udført deres første angreb i en grænseregion inden for russisk territorium med ATACMS-missiler.
- Det er tydeligvis slet ikke godt, siger Andrea Tueni, chefhandler hos Saxo Banque France, ifølge Bloomberg News.
- Situationen kan blive værre, før den bliver bedre i de kommende uger, så det er virkelig noget, investorer bør at huske på.
Nedturen var bredt funderet, men blandt de mere nævneværdige var et fald på 3,4 pct. for den tyske industrikoncern Siemens, der var presset, efter at finanshuset Bank of America har sænket sin anbefaling for aktien til "neutral".
Luksusvareaktierne lå også tungt med fald på cirka 2 pct. for franske LVMH og schweiziske Richemont.
Til gengæld smittede de øgede spændinger mellem Ukraine og Rusland positivt af på de europæiske våbenaktier. Tyske Rheinmetal steg 3,9 pct., svenske Saab løftedes 3,7 pct. og norske Kongsberg lukkede 3,2 pct. højere.
.\\˙ MarketWire
Tags: Europa❯ Market Close❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›