Europa/lukning: Lakseproducent holdt skindet på næsen trods uvending

Udgivet den 11-05-2023  |  kl. 17:47  |  

De europæiske aktier skiftede i løbet af torsdagen farve fra grønt til rødt, da fornyet uro om de regionale banker i USA skabte mismod, mens også fald i råvarepriserne gjorde ondt på råvareaktierne og var med til at trække ned.

Særligt PacWest var igen presset på børsen i USA torsdag, og det trak hele markedet med ned.

I den positive ende klarede den norske lakseproducent Salmar sig godt efter et stærkere end ventet regnskab for første kvartal.

I Frankrig holdt CAC 40-indekset ganske vist en beskeden stigning på 0,3 pct., men det britiske FTSE 100-indeks faldt 0,2 pct., og det tyske DAX-indeks satte sig 0,4 pct.

Det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks faldt med 0,02 pct.

Mod toppen af sidstnævnte tronede norske Salmar, der slog forventningerne til både salget og indtjeningen med sit regnskab for første kvartal.

Selskabet omsatte for 6,79 mia. norske kr. i januar, februar og marts, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 5,96 mia. norske kr.

Det blev omsat til et driftsoverskud før renter og skat (EBIT) på 1,88 mia. norske kr. mod ventet 1,76 mia. norske kr.

Aktien steg med 6,5 pct. til 469,30 norske kr. på børsen i Oslo.

Med fremme var også danske Genmab, der steg med 5,0 pct. til 2869 kr. efter sit regnskab for første kvartal sent onsdag og et par andre nyheder om pipelinen og en potentiel ny afgørelse i en ankesag mod partneren Janssen allerede i år.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯