Europa/lukning: Skuffende nøgletal trak markederne i rødt

Udgivet den 14-08-2019  |  kl. 17:50  |  

Stemningen blev ringere og ringere som handelsdagen skrev frem på europæiske aktiemarkeder, og ved lukketid onsdag var det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldet 1,8 pct.

Markederne led onsdag under ilde varsler for verdensøkonomien fra skuffende kinesiske nøgletal for detailsalg, industriproduktionen og investeringer i juli, samt indikationer på svækkelse af væksten hos den regionale økonomiske stormagt - Tyskland. Og tirsdagens lettelse over udsættelse af nye amerikanske tarifer på kinesiske varer fordampede.

På de største europæiske handelspladser sluttede de toneangivende indeks med negativt fortegn.

I Frankfurt lukkede DAX-indekset 2,3 pct. lavere, FTSE 100-indekset i London faldt 1,7 pct., og det franske CAC 40-indeks tabte også 2,2 pct.

De kinesiske skuffelser ramte især aktier i selskaber inden for basisvarer hårdt, og den luxembourgske metalproducent Arcelormittal sluttede blandt de nederste i Stoxx 600-aktierne med et minus på 8,0 pct.

I bunden af indekset lå også den schweiziske elevatorproducent Schindler med et fald på 7,2 pct. efter oplysning om et fald på 22 pct. i overskuddet i andet kvartal belastet af højere omkostninger, dyrere materialer, løninflation og valutamodvind.

Indekset toppedes af britiske Balfour Beatty, der steg 10,4 pct., efter at forsyningsselskabet havde rapporteret et stigende halvårsoverskud og opjusteret sin forventning til årets pengestrømme.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder