Europa/middag: Har for en stund lagt bekymringerne til side

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 13:24  |  

De europæiske aktiemarkeder holder mandag fri fra de generelle bekymringer over handelskrig, brexit, Hongkong og recession, og med det danske C25-indeks som en af undtagelserne er der grønne toneangivende indeks indeks ned gennem Europa.

Borte er for et øjeblik frygten for lavvækst i Kina og lav - eller ingen - vækst i Tyskland. Og mens renterne på de sikre obligationer stiger, er opmærksomheden rettet med muligheden for, at den tyske regering er parat til at optage gæld for at hindre recession i tysk økonomi, og blandt dagens indeksstigninger får det tyske DAX-indeks et løft på 1,1 pct.

I London stiger FTSE 100-indekset 0,9 pct., og CAC 40-indekset i Paris stiger også 0,9 pct.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag middag 0,8 pct. højere.

Blandt dagens topstigninger er Air France-KLM repræsenteret med et løft på 3,4 pct. Citigroup har hævet sin anbefaling af luftfartsaktien til "køb" i en rapport, hvor det amerikanske finanshus forholder sig generelt positivt til europæisk luftfart.

SAS-partneren Lufthansa stiger 0,5 pct.

På plussiden ses også den CNH Industrial, der producerer tunge industrikøretøjer, og som får sin anbefaling hos Morgan Stanley opgraderet til "overvægt" fra "ligevægt". Aktien stiger 8,2 pct.

Mere generelt er mandag en god dag for energiaktierne, der stiger 1,3 pct. på sektorbasis på baggrund af en stigning i prisen på den europæiske Brent-olie på 1,0 pct.

I bunden af Stoxx 600-indekset er de danske aktier relativt rigt repræsenteret med Demant, der falder 3,1 pct., Lundbeck, der taber 3,0 pct., Carlsberg med et tab på 1,6 pct., GN, som falder 1,3 pct., Chr. Hansen, som ligger med et minus på 1,4 pct., G4S, som falder 1,3 pct. og DSV med et minus på 1,1 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder