Europa/middag: Røde markeder - tysk biotekselskab i bund

Udgivet den 27-07-2021  |  kl. 12:11  |  

De europæiske aktiemarkeder vender nedad tirsdag middag. Det brede Stoxx 600-aktieindeks falder med 0,6 pct., og der er fald i Tyskland, Frankrig og Storbritannien på mellem 0,5 og 0,7 pct. Mere end totredjedele af indekset aktier er i rødt.

Der er nervøsitet på markederne primært på ryggen af de seneste dages udvikling i Kina.

I bunden af indekset ligger tyske Morphosys og for anden tag i træk i rødt. Selskabet, der ligesom Genmab fremstiller midler til behandling af kræft, falder tirsdag, efter at at Commerzbank har sænket både anbefaling og kursmål på aktien.

Kursmålet næsten halveres til 59 euro fra 105 euro, mens anbefalingen sænkes til "hold" fra "køb".

Commerzbank bemærker ifølge Bloomberg, at tilliden til, at der kan blive en god investering ud af Morphosys , er ved at være opbrugt.

Mandag faldt aktien 8,7 pct., efter at selskabet præciserede sine finansielle forventninger til 2021, hvor særligt det øvre interval blev sænket. Tirsdag middag fortsætter nedturen og aktien falder 10,4 pct. 45,75 euro på børsen i Frankfurt.

Det hollandske rekrutteringsselskab Randstad ligger også i den tunge ende med et fald 6,3 pct. til 62,42 euro.

Rekrutteringsselskabet slog analytikernes forventninger, viser konsensusestimater, som Bloomberg News har indsamlet.

Kvartalspræstationen kan dog være et tegn på, at toppen er nået for regnskabsåret, mener Kean Marden, der er analytiker i Jefferies.

I den anden ende af indekset ligger selskabet Just Eat med en stigning på 3,3 pct. til 72,47 euro.

Spekulationer i at selskabet er en opkøbskadidat eller bør fusionere med andre lignende selskaber er forklaringen, skriver flere medier.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Relaterede nyheder