Eurozonen: Tillidsindeksene skuffer i marts

Udgivet den 28-03-2019  |  kl. 11:05  |  

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i marts til 10,5 fra 106,1 måneden før. Økonomerne havde vent en tilbagegang til 105,9 ifølge et estimat fra Bloomberg.

Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.

Tungest vejer industritilliden, som faldt til minus 1,7. Her var der ventet indeks minus 0,6 ifølge Bloombergs rundspørge, efter at indekset viste minus 0,4 måneden før.

Tilliden i det næstvigtigste indeks, servicesektoren, dykkede til 11,3 i måneden fra 12,1. Her havde økonomerne ventet et lille fald til 12,0.

Den indikator, der afspejler forretningsklimaet med et mere dybdegående blik inden for industrien, blev opgjort til 0,53 i marts. Det var svagere end ventet blandt økonomerne, der havde sigtet efter et indeks på 0,68 ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Relaterede nyheder