Få myrerne ud af huset

Udgivet den 13-08-2014  |  kl. 06:00  |  

myre (Boligsiden.dk)

Har man først haft myrer indenfor, ved man også, at det kan være præcis ligesom på tegnefilm: Lange rækker af sorte myrer marcherer med militaristisk præcision hen ad gulvet og op på bordet, hvor de ellers tager, hvad de vil have. Imens kan man kun se måbende til, mens man overvejer sit næste træk for at stoppe den uønskede invasion.

 

”Myrerne er ikke smittebærere, og de ødelægger sådan set ikke noget, men myrer kan være utrolig irriterende alligevel. De fleste boligejere vil gerne have huset for sig selv; myrerne på terrassen kan man måske bedre leve med”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Fej, vask og tør køkkenbordet af

Fordi myrerne er en del af naturen og rent faktisk er ganske fredelige, behøver du ikke som det første gå amok i en giftrus, hvis du ser et par myrer på terrassen. Men er du generet af myrer, og er de ved at tage overhånd, skal du starte med at se på, om du selv har inviteret dem.

 

Myrer er nemlig glade for søde sager, både frugter og plantedele. Hvis haven og terrassen flyder med nedfaldsfrugt og plantedele, er det en god idé at rive plænen og feje og vaske terrassen godt. Indenfor i huset skal du sørge for, at der er støvsuget, og at bordene er tørret af. Glemte marmeladepletter er et stort myrevenligt skilt, der viser vej til festen, der – desværre – foregår på dit køkkenbord.

 

Ødelæg myreboet

Kan du lokalisere myreboet, der typisk er under en flise, skal du ødelægge det for at komme myrerne til livs. Hæld kogene vand ned over boet, og ødelæg det yderligere med en ske eller pind. Gentag flere gange med nogle dages mellemrum, så du er sikker på, de ikke bare bygger det op igen med det samme.

 

Tætn huset

Mange myrer kommer ind i huset via revner i muren eller soklen. Sørg for at tætne dit hus, så myrerne ikke har en motorvej ind i dit køkken.

 

Brug insektmidler, hvis det er nødvendigt

Trækker kampen mod myrerne ud, kan du tage skrappere midler i brug. Du kan bruge insektmidler og myrelokkedåser, men husk at tage hensyn til børn og husdyr, der kan finde på at stikke tungen i din myregift. Der findes mange myrebekæmpelsesmidler på markedet, så find det, der passer bedst til dig og din husstand.

 

Læs mere om myrebekæmpelse og andre trælse ting hos Bolius

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker