Færre ejerlejligheder bliver udbudt til salg

Udgivet den 23-06-2012  |  kl. 12:00  |  

Der bliver i dag udbudt markant færre ejerlejligheder til salg i forhold til for et år siden. Tendensen er udbredt i alle dele af landet, men mest markant i København. Det viser en ny opgørelse fra boligsiden.dk

Lysten til at sætte ejerlejligheden til salg bliver mindre. I løbet af de seneste 12 måneder er andelen af nye ejerlejligheder, der sættes til salg hos landets ejendomsmæglere faldet. Det fremgår af friske tal fra boligsiden.dk.

”For et år siden var der knap 10.500 ejerlejligheder til salg i landet. I dag er tallet godt og vel 8.300 – det svarer til et fald i udbuddet på 20 pct.”, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Udbudsfald over hele landet

Faldet i udbudte ejerlejligheder går igen i alle dele af landet – uden undtagelse. Mest markant er udviklingen i København. Her er der i dag 31 pct. færre ejerlejligheder til salg end for et år siden. I Københavns forstæder er faldet på 19 pct.

”Det er især i hovedstaden og forstæderne, hvor boligejerne holder sig tilbage fra at gå i markedet med deres ejerlejlighed, men tendensen er klar i hele landet; mindst udbredt er fænomenet på Fyn og i Sydjylland hvor udbuddet begge steder er faldet med 8-9 pct. siden april i fjor”, siger Birgit Daetz.

Skyldes ikke øget salg

I de øvrige landsdele er udbuddet af ejerlejligheder i dag på et niveau, der er 13-17 pct. lavere end for et år siden.

Ifølge Boligsidens kommunikationsdirektør kan det faldende udbud ikke forklares med, at der sælges flere ejerlejligheder.

”Salget har ikke rykket sig meget det sidste års tid, så faldet i udbudstallene skyldes ene og alene, at der er færre, der ønsker at sælge deres ejerlejlighed”, siger Birgit Daetz og fortsætter:

Godt for markedet

”Prisfaldet på ejerlejligheder får mange til at afholde sig fra at sætte deres bolig til salg. Det er nu ikke så dumt igen, for et lavere udbud vil holde hånden under priserne og medvirke til en stabilisering – også uden for Københavns-området og Aarhus, hvor priserne ellers hidtil har holdt sig på et fornuftigt niveau. Nu er der også håb for andre dele af landet, som trænger til stabilitet.”

Landsdel Fald i udbud af ejerlejligheder
Hele Danmark -20%
Bornholm -10%
Fyn -8%
København By -31%
København Omegn -19%
Sydjylland -9%
Vest- og Sydsjælland -17%
Nordjylland -13%
Østjylland -14%
Vestjylland -13%
Nordsjælland -13%
Østskælland -14%

 

Kilde: Boligsiden.dk

Data på baggrund af Boligsidens Markedsindeks

 

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind
08:31 Aktier/tendens: Nilfisk dropper også mellemlange mål og får opmærksomhed i rødt marked
08:19 Bavarian Nordic ser flere dele af forretningen vokse - men koppevaccinesalg dykker
08:17 Mærsk: Rateindeks vender rundt - falder 3,4 pct.
07:56 Bavarians salg af koppevacciner går tilbage med en fjerdedel
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder da den kinesiske efterspørgsel fortsat underpræsterer
07:29 Mærsks asiatiske konkurrenter har medvind fredag
07:16 Aarsleff får indledt dækning af Nordea med en købsanbefaling
07:11 ALK-Abelló får løftet kursmålet af SEB efter regnskab
07:10 Obligationer/tendens: Renterne står til vending og stigning fra start
07:04 Novonesis får ændret kursmål med 25 kr. af Barclays og SEB