Færre på overførselsindkomst i 2006
Den del af befolkningen i alderen 18-66 år, som helt eller delvis forsørges af indkomstoverførsler, faldt til 39 pct i 2006 fra 42 pct. året før, viser tal fra Danmarks Statistik.
Opgjort som helårsmodtagere var andelen 23 pct. i 2006 mod 25 pct. året før. Som følge af ændring i pensionslovgivningen indgår 26.126 folkepensionister i alderen 65-66 år i opgørelsen.
I alt modtog 2,16 mio. personer én eller flere indkomsterstattende ydelser i kortere eller længere tid, svarende til et fald på 3,5 pct. Der var 5,6 pct. færre, der modtog midlertidige ydelser, mens de varige ydelser faldt med 1,8 pct.