FCK vil på børsen i 1998

Udgivet den 08-08-1997  |  kl. 10:38  |  

København--8. august--NetPosten--Efter fem år præget af kaos satser fodboldklubben FC København nu på en børsnotering indenfor et års tid, oplyser administrerende direktør, næstformand i bestyrelsen og storaktionær Flemming Østergaard.

- Hvis det økonomisk og sportsligt går, som jeg forventer, bliver FCK børsnoteret om et år. Interessen fra mulige investorer er allerede enorm, siger Flemming Østergaard til Børsens Nyhedsmagasin. Han understreger, at der ikke er truffet nogen endelig afgørelse om en børsnotering.

- Alt drejer sig om timing ved en børsintroduktion. Foreløbig kører vi stille og roligt med budgetterne, og det ser ganske fornuftigt ud, siger han.

I forvejen er tre danske fodboldklubber noteret på fondsbørsen: Brøndby, Silkeborg og AGF.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder