Fed-chef ser mulighed for flere rentesænkninger

Udgivet den 23-09-2019  |  kl. 20:35  |  

James Bullard, chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis, vurderer, at Federal Reserve kan sænke renten igen som udtryk for endnu en forsikring på den økonomiske vækst, men at beslutningen vil blive taget møde for møde.

Det skriver Bloomberg News.

- Nøglerisikoen er, at opbremsningen bliver skarpere end antaget, sagde Bullard mandag i forbindelse med en tale i Illinois.

- FOMC kan vælge at levere yderligere lempelse fremadrettet, men beslutningerne vil blive taget møde for møde.

"FOMC" står for "Federal Open Market Committee", der er centralbankens styrende udvalg.

James Bullard var en af tre medlemmer af FOMC, som i sidste uge ikke stemte for rentesænkningen på 0,25 pct. Bullard ville nemlig have en, som var dobbelt så stor, mens de to øvrige modstandere ønskede en uændret rente.

Nedsættelsen onsdag var den anden i 2019. Tilbage i juli sænkede banken sin rente tilsvarende med henvisning til, at der var tale om en "midt-cyklisk justering", hvilket dog ikke kom op igen i sidste uge, og altså ikke starten på en lang række sænkninger.

- Forsikringsnedsættelser kan hjælpe til med hurtigere end ellers igen at centrere inflationen og inflationsforventningerne ved målet på 2 pct.

USA's præsident, Donald Trump, har gennem mere end et års tid kritiseret Federal Reserve for først at hæve sin rente for meget og siden hen for ikke at sænke den tilstrækkeligt igen eller hurtigt nok. Forrige uge krævede Trump desuden en nulrente eller "lavere".

Bullard, der jo er duen i FOMC, er dog ikke helt med på den vogn.

- USA's pengepolitik er betydeligt mere lempelig i dag, end den var for et år siden.

Da Federal Reserve sænkede sin toneangivende rente i juni var det første rentesænkning fra banken siden 2008. I mellemtiden nåede banken at gennemføre en stramningscyklus på ni renteforhøjelser af hver 0,25 pct.point i perioden fra december 2015 frem til og med december 2018.

Federal Reserve er desuden ophørt med sine kvantitative stramninger, da banken ikke længere reducerer sin obligationsbeholdning, sælger ud, og dermed ikke længere trækker likviditet ud af markedet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA