Fed-chef vil have ny strategi for at øge inflationen

Udgivet den 21-02-2020  |  kl. 17:28  |  

Lael Brainard, der er medlem af Federal Reserves styrelse, vil have nye strategier fra centralbanken for at nå målet om 2 pct.'s inflation og beskytte mod fremtidige recessioner.

Det siger hun i en tale fredag.

- Dagens lave inflation og lavrente-miljø kræver ikke blot nye midler mod recession, men også en ny strategi for at tage hånd om den evige undervurdering af inflationen og den ventede inflation, inden økonomien vender ned, siger hun.

Centalbanken er i gang med at gennemse sine politikker for at finde måder at håndtere "the new normal" med lav inflation og lav renter. Resultatet ventes i midten af i år.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Relaterede nyheder