Feds Williams ser renten høj nok til at nå inflationsmålet

Udgivet den 11-01-2024  |  kl. 06:35  |  

John Williams, som er chef for Federal Reserves afdeling i New York, vurderer, at centralbankrenten i 5,25-5,50 pct. er tilstrækkeligt restriktiv til at sikre, at inflationen vil blive tvunget ned mod bankens mål.

Samtidig finder han det dog også nødvendigt, at pengepolitikken muligvis skal holdes i restriktivt terræn i noget tid endnu.

- Mit basisscenario er, at den nuværende restriktive pengepolitiske position fortsat vil genskabe balancen og bringe inflationen tilbage til vort langsigtede mål på 2,0 pct., sagde John Williams onsdag i en tale ifølge Bloomberg News.

- Jeg forventer, at vi skal fastholde en restriktiv pengepolitisk position i nogen tid for at nå vores mål, og det vil kunne være passende at skrue ned for graden af pengepolitisk tilbageholdenhed, når vi er sikre på, at inflationen bevæger sig mod 2,0 pct. på vedvarende vis, fortsatte han.

Federal Reserve har to hovedmandater. Det ene er fuld beskæftigelse, mens det andet er prisstabilitet. Sidstnævnte definerer centralbanken som en kerneinflation på 2,0 pct. Den var senest, ifølge bankens foretrukne mål, PCE Core, på 3,2 pct. i november. Den toppede i februar og marts 2022 på 5,4 pct.

Tabel over udviklingen i den amerikanske inflation:

Forbrugerpriser (CPI) - årsbasis Forbrugerpriser (CPI) - månedsbasis Kerneinflation (Core CPI) - årsbasis Kerneinflation (Core CPI) - månedsbasis PCE Core
Nov 2023 3,1% 0,1% 4,0% 0,3% 3,2%
Okt 2023 3,2% 0,0% 4,0% 0,2% 3,4%
Sep 2023 3,7% 0,4% 4,1% 0,3% 3,7%
Aug 2023 3,7% 0,6% 4,3% 0,3% 3,8%
Juli 2023 3,2% 0,2% 4,7% 0,2% 4,2%
Juni 2023 3,0% 0,2% 4,8% 0,2% 4,1%
Maj 2023 4,0% 0,1% 5,3% 0,4% 4,6%
April 23 4,9% 0,4% 5,5% 0,4% 4,7%
Mar 23 5,0% 0,1% 5,6% 0,4% 4,6%
Feb23 6,0% 0,4% 5,5% 0,5% 4,7%
Jan23 6,4% 0,5% 5,6% 0,4% 4,7%
Dec 22 6,5% 0,1% 5,7% 0,4% 4,6%
Nov 22 7,1% 0,1% 6,0% 0,2% 4,8%
Okt 22 7,7% 0,4% 6,3% 0,3% 5,1%
Sep 22 8,2% 0,4% 6,6% 0,6% 5,2%
Aug 22 8,3% 0,1% 6,3% 0,6% 4,9%
Juli 22 8,5% 0,0% 5,9% 0,3% 4,7%
Juni 22 9,1% 1,3% 5,9% 0,7% 5,0%
Maj 22 8,6% 1,0% 6,0% 0,6% 4,9%
April 22 8,3% 0,2% 6,2% 0,6% 5,0%
Mar 22 8,5% 1,2% 6,5% 0,3% 5,4%
Feb 22 7,9% 0,8% 6,4% 0,5% 5,4%
Jan 22 7,5% 0,6% 6,0% 0,6% 5,2%

* PCE Core, kerneprisindikator, er den amerikanske centralbank Federal Reserves foretrukne mål for inflationen, og banken har et mål om prisstabilitet i form af en kerneinflation på 2,0 pct. om året.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år