Fem sommerhus-områder med investeringspotentiale

Udgivet den 22-05-2008  |  kl. 11:43  |  

Selv om sommerhuspriserne er faldet en del, er det stadig muligt at finde gode investerings-muligheder i undervurderede, upcoming eller oversete områder.

Ejendomsmæglerkæden home har for Netposten fundet fem sommerhus-områder, som de mener har investerings-potentiale.

Sejerøbugten i Odsherred:
Kort afstand til København og Nordsjælland, ca. 3/4 times kørsel. Et område hvor vi oplever stigende efterspørgsel, ikke mindst fra yngre familier. Billigt i forhold til Nordsjælland og med en skøn natur. Er konstant med på top 10 i vores Køberkartotek over de mest efterspurgte områder, men man får stadig meget fritidshus for en attraktiv pris. Blandt andet er Gudmindrup Lyng for andet år i træk kåret til Danmarks bedste sandbadestrand.

Dronningmølle, Hornbæk:
Et godt køb er selvfølgelig relativt, og sådan et kan man også gøre i det eksklusive Hornbæk, der også er på top 10 listen over de mest efterspurgte sommerhus-områder i homes Køberkartotek. Udbudspriserne er sat ned eller på det seneste taget til salg til lavere priser end tidligere. Der er kun 500 meter fredet 'ingenmandsland' mellem Hornbæk og Dronningmølle, hvor de to områder er tættest på hinanden. Og både havet og himlen er lige så blå i Dronningmølle, hvor et tilsvarende hus måske koster 1 mio. kr. mindre end i Hornbæk.

Spodsbjerg-området, Langeland:
Der er stor søgning til området på grund af gode transportmuligheder til og fra Langeland. Der er kun 5 min. kørsel til broen mod Fyn og 2 min. til færgelejet med sejlads til Tårs og dermed Sjælland, hvor en stor del af køberne til husene i området kommer fra. Spodsbjerg er beliggende ved en meget børnevenlig badestrand, nær godt fiskevand, tæt på Rudkøbing med alt i indkøb. Der er rigtig gode udlejningsmuligheder i området for de, der ønsker dette.

Nysted Strandhuse, 4880 Nysted, Lolland:
Nysted er en charmerende by med acceptabel køretid til hovedstadområdet, og med den kommende bro til Femern i Tyskland vil området helt sikkert blive endnu mere attraktivt. Det betyder prismæssigt potentiale.

Øerne v. Ebeltoft, Århusbugten:
Øer Maritime Ferieby er under renovering, og der opføres bl.a. ny svømmehal og mange andre nye aktiviteter er på vej. Mange udenlandske turister - ikke mindst tyskerne - går efter en aktiv ferieoplevelse. home forventer at det giver et løft til hele området, der i forvejen er attraktivt beliggende tæt ved færgen til Sjælland. Det kommer til at dryppe på sommerhusejerne i området ikke mindst, hvis man ønsker at få dækket en del af sine udgifter ved at leje sit hus ud nogle uger om året. Prisniveauet er relativt højt, men efterspørgslen er konstant på et meget højt niveau.

/csh

Se også: "De hotteste sommerhus-områder lige nu":

http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1017004

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag