Fem vindere og tabere fra Jyske Bank

Udgivet den 14-01-2008  |  kl. 11:06  |  

Jyske Bank har i et analysenotat udvalgt fem danske vindere, som banken anbefaler man køber. Tilsvarende har banken udset fem aktier, som man bør undgå eller overveje at sælge, såfremt man ejer dem.

Der er flere ændringer på ugens liste.

I denne uge erstattes B&O af Carlsberg på købslisten, da Carlsberg aktien er billig. B&O tages af, idet aktien kan få det svært på det korte sigt, men vi fastholder et positivt syn på lang sigt. Endvidere erstattes IC Companys af Coloplast på købslisten, pga. rentabiliteten vil blive løftet for Coloplast. Vi ser stadig positivt på IC Companys, skriver banken.

På salgslisten erstattes H. Lundbeck af Phamexa, fordi banken forventer, at kursen vil blive presset af emissionen. H.Lundbeck vil kunne blive løftet af, at investorerne vil flytte til relativ mere sikre aktier.

De fem aktier, som Jyske Bank mener, man bør investere i, er: Carlsberg, NKT, Danske Bank, NeuroSearch og Coloplast.

På salgslisten finder man Rockwool, Royal Unibrew, Vestas, Schouw & Co. samt Pharmexa.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder