Finanshus: Teslas march mod 2000 mia. dollar er begyndt

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 06:34  |  

Aktien i elbilproducenten Tesla fortsætter sin tilsyneladende ustoppelige fremgang mod nye højder efter det amerikanske præsidentvalg.

Mandag skyldtes kursfremgangen på 6,1 pct. fulgt af et plus på 2,0 pct. i eftermarkedet endnu en positiv analyse og et løftet krusmål fra finanshuset Wedbush' analysechef, den anerkendte teknologiekspert Dan Ives.

Det markant lysere syn på Tesla skyldes netop præsidentvalget i USA i november, hvor Donald Trump jo løb af med sejren. I valgkampen fik han nemlig markant støtte af Teslas topchef og grundlægger, Elon Musk, og forventningen er, at den "bromance" vil smitte af på velvilligheden i Washington for at lempe på reglerne for virksomheder, men især for Tesla og dets planer om at lancere selvkørende biler i USA.

Dan Ives kalder i sin analyse det på den baggrund for "en total game changer for den autonome og AI-historie for Tesla og Musk i de kommende år".

Teslas software, "Full Driving Software", kan allerede nu sørge for langt de fleste manøvrer i en bil, men reglerne i USA kræver fortsat, at der er en chauffør med i bilen. Til sammenligning kører Alphabets Waymo-taxier rundt helt uden førerhjælp i flere amerikanske storbyer som Los Angeles, San Francisco, Phoenix og Austin og gennemfører 150.000 ture hver uge.

Wedbush har sat et kursmål på aktien i Tesla i 515 dollar, hvilket er det højeste på Wall Street, og dermed ses yderligere et potentiale på 12 pct. I et best case-scenario spås kursen dog endnu højere op i 650 dollar, og så er potentialet pludselig på mere end 40 pct.

- Vi tror, at marchen mod en værdiansættelse på 2000 mia. dollar for Tesla nu er begyndt og vil ske inden for de næste 12 til 18 måneder, hedder det i analysen.

Mandag sluttede Tesla med en markedsværdi på 1486 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile