Finanstilsynet: Andel af rentetilpasningslån fortsatte stigning

Udgivet den 04-06-2013  |  kl. 11:34  |  

Finanstilsynets har lavet en analyse af realkreditinstitutternes årsregnskaber, hvori det fremgår at realkredittens andel af rentetilpasningslån fortsatte med at stige i 2012. Det skriver Finanstilsynet (FSA), der dog også pointerer, at der spores en tendens til, at flere låntagere vælger lån med længere rentebinding end de helt korte F1-lån.

Finanstilsynets analyse viser, at rentetilpasningslån nu udgør 72,6 pct. af det samlede realkreditudlån, mens tallet i 2011 var på 71,6 pct. Realkreditinstitutterne opnåede samlet et resultat før skat på 9 mia. kr. i 2012. Det er en stigning på 87 pct. i forhold til 2011, og det skyldes ifølge Finanstilsynet især flere renteindtægter fra nye udlån samt stigninger i kundernes bidragssatser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder