Fionia Bank: Kursstigningerne virker for voldsomme
Lige såvel som kursfaldene på danske aktier sidste onsdag og torsdag var for voldsomme, virker gårsdagens kursstigninger også for voldsomme, da vi nu indeksmæssigt kun ligger knap 5 pct. fra toppen medio juli. Det vurderer Fionia Bank i en kommentar.
Afkastet på danske aktier er nu igen over de 10 pct. (helt præcist 11,1 pct.) siden årsskiftet, hvilket er flot.
- Stigningerne er selvfølgelig godt hjulpet på vej af flotte halvårsmeddelelser. Men den finansielle risiko ude omkring stikker dybere end oprindeligt
antaget. Og inden længe vil aktiemarkedet mangle positive nyheder, påpeger Fionia Bank.
Banken mener derfor, at det er oplagt at benytte stigningerne til at reducere aktierisikoen.