FirstFarms A/S underskriver Head of Terms om salg af 1.675 hektar jord i Vestrumænien

Udgivet den 30-04-2020  |  kl. 15:24  |  

FirstFarms A/S har i dag underskrevet Head of Terms om salg af 1.675 hektar jord i Vestrumænien.

Den forventede salgspris udgør 85 mio. kr. Handelen forventes gennemført i trancher over de kommende 9-12 måneder.

Avancen ved salget efter omkostninger til omstruktureringer af driften i Vestrumænien forventes at påvirke EBIT med ca. 40 mio. kr. En væsentlig del af jorden er opkøbt i 2007-2008 og har været i vores drift de seneste 5 år.

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5 % af FirstFarms' samlede omsætning. Der har været fokus på udvikling af jordporteføljen, og afdelingen har ikke leveret tilfredsstillende driftsresultater de seneste år.

"Salget sker i tråd med vores planer, og som det fremgår af vores Årsrapport for 2019. Derved omstruktureres driften i Vestrumænien efter indeværende driftssæson, således at der i 2021 ikke forventes at være drift på dette center", siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

Om FirstFarms A/S:              
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til de lokale fødevarevirksomheder. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.

Vedhæftet fil

Salg af jord

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk