FL 2001 - Uddannelsessektoren får et løft
København--13. november--NetPosten--Den danske uddannelsessektor skal have et løft, og finanslovsaftalen for 2001 lægger op til markante forbedringer. Med en økonomisk indsprøjtning på 1,9 mia. kr. er aftalen den største investering i uddannelse i de sidste mange år, skriver Undervisningsministeriet i sit Nyhedsbrev.
Der skal oprettes flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelser. Manglen på praktikpladser er i øjebikket alarmerende, og antallet falder støt. Hvis den nedadgående kurve fortsætter, vil der i løbet af få år opstå akut mangel på faglært arbejdskraft, og derfor skal virksomhederne inciteres til at oprette flere praktikpladser. Samtidig skal skolerne motiveres til at finde restuddannelsesaftaler til de unge, der må fortsætte deres erhvervsuddannelse i skolepraktik.
Der er også lagt op til afgørende ændringer i social- og sundhedsuddannelserne, de såkaldte Sosu- uddannelser. En reform skal sikre, at eleverne på sosu-uddannelserne ikke ender i en uddannelsesmæssig blindgyde. Det betyder, at de nye uddannelser skal indrettes på en sådan måde, at de baner vej for videre uddannelse inden for social- og sundhedssektoren.
Endelig får skal der lægges en øvre grænse for, hvor store udgifter elever kan pålægges til anskaffelse af undervisningsmidler i gymnasiet, ligesom skolerne i stedet for at kræve betaling forn lange uddannelsesforløb i udlandet skal indgå meritaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, så eleverne kan få merit ved hjemkomsten.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›