Flest dagpengemodtagere opsagt af arbejdsgiver
København--6. april--NetPosten--For februar 2000 er det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere opgjort til 122.800. Heraf var 72.200 opsagt af arbejdsgiver. De samlede udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge i februar 2000 udgjorde i alt 1.351 mio. kr. mod 1.786 mio. kr. i januar 2000. Det oplyste Danmarks Statistik torsdag.
For årsperioden marts 1999-februar 2000 er det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere 113.700 - et fald på 600 i forhold til årsperioden før. 8.200 havde selv sagt op, 7.600 var ophørt med fuldført aktivering eller orlov, 4.800 var dimittender eller havde afsluttet værnepligt, 2.700 var enten midlertidigt hjemsendt på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, og 4.000 var ophørt med selvstændig virksomhed.
Faldet i de samlede udbetalinger skyldes overvejende, at månedsperioden svarer til a-kassernes månedsafregningsperiode for dagpenge, hvor februar 2000 havde fire uger, mens januar 2000 havde fem uger.