FLS Industries: Finn Jakobsen og Per Overgaard udtræder af bestyrelsen
I forbindelse med den administrative sammenlægning af FLS Industries A/S og FLSmidth A/S er det besluttet at overflytte alle medarbejdere i FLS Industries - med undtagelse af direktionen - til FLSmidth.
Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag.
Flytningen betyder, at også de to medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter i FLS Industries A/S, Finn Jakobsen og Per Overgaard, hermed udtræder af FLS Industries A/S bestyrelse.
Udgivet af: NPinvestordk