FLSmidth: EKF giver finansiering til cementfabrik i Ghana

Udgivet den 20-05-2022  |  kl. 08:26  |  
Arkiv: Foto

Danmarks Eksportkredit, EKF, har ydet en køberkreditgaranti på cirka 43,2 mio. dollar til en ny cementfabrik i Ghana, hvortil danske FLSmidth skal levere den banebrydende teknologi.

Det skriver EKF i en meddelelse fredag morgen, efter at FLSmidth annoncerede ordren til CBI Ghana den 30. marts i år.

FLSmidths teknologi mindsker CO2-udledningen med op til 20 pct. ved at erstatte klinkermateriale med lokalt ler.

- Betydningen af dette kan ikke overvurderes, og kalcineret ler er endnu et eksempel på, hvordan cementindustrien reagerer på det øgede behov for en mere grøn og miljøvenlig produktion. CBI-projektet i Ghana markerer en milepæl for den grønne omstilling i cementindustrien, siger Carsten Riisberg Lund, Cement Industri President hos FLSmidth.

- Det er vores anden rekordstore lerkalcineringordre på under et år og en, der bliver verdens største installation, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯