FLSmidth / Jyske Bank: Skuffende resultat i Bulk Materials

Udgivet den 15-05-2012  |  kl. 10:29  |  

FLSmidth kom ud af første kvartal med et skuffende resultat, primært som følge af en dårli-gere end ventet eksekvering i Bulk Materials. Det skriver Jyske Banks aktieanalytiker Janne Vincent Kjær i et analysenotat efter regnskabet hvor anbefalingen køb umiddelbart bliver fastholdt, men hvor der ses større risiko for eksekveringsrisiko i Bulk Materials.

- Ordreindgangen overrasker dog positivt, hvilket bekræfter vores forventninger om en fortsat stærk tilbudsaktivitet. Vi er fortsat komfortable mht. ordreindgangen i 2012 og ser upside i forhold til konsensus, skriver Jyske Bank.

Resultatet skuffede i første kvartal, hvilket primært skyldes en laver end ventet omsætning i Cement, hvilket ifølge Jyske Bank skal ses i lyset af den svage ordreindgang de senest to år i kølvandet på finanskrisen og en midlertidig vækstopbremsning i Indien.

Den lave margin skyldes primært en lavere margin i Bulk Materials, der er påvirket af en dårligere end ventet projektafvikling. Jyske Bank er skuffet over den lave margin i Bulk, der vækker bekymringer om eksekveringen, også set i lyset af de to tabsgivende projekter sidste år.

Regnskabet bekræftede som ventet forventningerne om en stærk ordreindgang på 6,421 mia. kr., hvor konsensus lød på 6,277 mia. kr. Ordreindgangen vidner om, at ordreaktiviteten i Cement er på vej tilbage og bekræfter samtidig, at der ikke er tegn på opbremsning i aktiviteten i Mineraler på trods af mere forsigtige udmeldinger fra en række mineselskaber.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder