FLSmidth / Lafarge stiger efter spareplan
Den franske FLSmidth-cementudstyrskunde Lafarge stiger 1,6 pct. til 31,12 euro efter have iværksat en besparelsesplan for de kommende fire år, hvilket sker i forbindelse med, at selskabet har lanceret en række målsætninger for perioden 2012-2015.
Der er delte meninger blandt analytikerne om dagens sparetiltag. Det amerikanske finanshus Citigroup siger ifølge Bloomberg News, at omkostningsreduktionen er adresseret og konsensusestimaterne ventes at blive løftet. Yderligere finder finanshuset det beroligende, at selskabet fokuserer på frasalg og på at styrke økonomien, hvilket vil understøtte værdiansættelsen.
Finanshuset Bryan Garnier fastholder anbefalingen køb, og benævner spareplanen som værende ambitiøs og finanshuset venter, at Lafarge vil outperforme sine peers i 2012.
Finanshuset Kepler er mindre positiv og fremfører, at der ikke rigtig er noget nyt i 2015 EBITDA-målene, og at 8 pct. afkast på investeret kapital ikke er strålende. Finanshuset fastholder anbefalingen hold.