FLSmidth sælger filtreringsforretning og retter forventningerne til 2023

Udgivet den 14-07-2023  |  kl. 06:36  |  
FLSmidth

FLSmidth har frasolgt sin Advanced Filtration Technologies-forretning til Micronics som led i sin "Pure Play"-strategi for cementdivisionen.

I samme ombæring har koncernen sænket sine forventninger til omsætningen i 2023 for Cement-divisionen og på koncernbasis, men skruet op for marginforventningerne.

Det oplyser FLSmidth fredag morgen.

Frasalget er gældende med øjeblikkelig virkning og omfatter samtlige aktiver, heriblandt medarbejdere og teknologi.

Med Advanced Filtration Technologies solgt har FLSmidth justeret sine forventninger til omsætningen og driftsmarginen, EBITA, i hver sin retning.

I Cement-divisionen ventes nu en omsætning på 6,0 mia. kr. fra før 6,0-6,5 mia. kr., mens driftsmarginen, EBITA, ses på 4,5-6,5 pct. mod tidligere 4-5 pct.

På koncernbasis er forventningerne til omsætningen skruet ned til 23,0-24,0 mia. kr. fra 23,0-24,5 mia. kr. Omvendt er prognosen for den justerede EBITA-margin hævet til 6,5-7,5 pct. fra 6-7 pct., mens den ikke-justeret ses på 4,5-4,5 pct. fra tidligere 4-5 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯