FLSmidth/Sydbank: Positivt at Sandvik hæfter sig ved høj aktivitet

Udgivet den 17-07-2019  |  kl. 16:22  |  
Arkiv: Foto

Det er positiv læsning for FLSmidth, at svenske Sandvik beretter om et stabilt aktivitetsniveau og fortsat høj efterspørgsel i mineindustrien i regnskabet for andet kvartal.

Det svenske selskab er ofte en rettesnor for, hvordan aktiviteten er i mineindustrien, vurderer aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

- Det er positivt, at de nævner høj aktivitet i det segment, som relaterer sig til FLSmidth. Det er positiv læsning, at der fortsat er en fornuftig efterspørgsel i de afdelinger, FLS beskæftiger sig med, siger Mikkel Emil Jensen.

Sandvik ligger tidligere i forsyningskæden end sin danske kollega, og for mineaktiviteterne i det svenske selskab steg ordreindgangen marginalt til 11,9 mia. svenske kr. fra 11,4 mia. svenske kr. i andet kvartal sidste år.

Det svenske selskab bemærker i sit regnskab, at den underliggende markedsaktivitet forblev stabil på et højt niveau, om end der noteres nogle langtrukne beslutningsprocesser hos kunderne.

Kunderne er blevet langsommere til at beslutte sig blandt andet på grund af nogle politiske udfordringer såsom handelskrigen.

- Det kan også være noget, vi kommer til at se med FLSmidth, at kunderne er lidt mere tilbageholdne på grund af politisk støj i form af eksempelvis handelskrigen, siger analytikeren.

For den minerelaterede forretning steg omsætningen i Sandvik til 11,8 mia. svenske kr. fra 10,9 mia. svenske kr., og driftsoverskuddet steg til 2115 mio. svenske kr. fra 1865 mia. svenske kr.

Aktien i Sandvik falder med 2,6 pct. på børsen i Sverige, og herhjemme falder FLSmidth-aktien 1,2 pct.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder