FOKUS - Telekonkurrencen i Danmark vil kræve sine ofre før eller siden

København--1. april--NetPosten--Konkurrencen inden for teleområdet i Danmark er blevet skærpet betydeligt gennem marts måned, og det må på et tidspunkt kræve sine ofre, for markedet er ganske givet for småt til 5 udbydere.

I marts er yderligere 2 kommet til, Mobilix og Telia, således at der nu er ialt 5 udbydere, der også tæller Tele Danmark, Sonofon og Tele2.

Samtidig har lanceringen af et to-bånds (dual-band) net været med til at forvirre forbrugerne yderligere. Nu er der forskellige mobilnet, og alle udbydere har forskellige abonnementsordninger og prisstrukturer.

Men hvem taber, og hvem vinder? Alle teleselskaberne ser lige optimistisk på fremtiden, og alle regner med, at de nok skal øge deres markedsandel. Men det kan ikke lade sig gøre.

Tele Danmark ser ud til at klare skærene, eftersom Tele Danmark ejer infrastrukturen i det faste net og fremstår som den store monopolagtige mastodont, der før eller siden tromler de andre ned.

Tele Danmark har i dag mere end 850.000 kunder, der taler mobilt.
Det GN Store Nord-ejede Sonofons mobilkunder udgør ca. 550.000.

Derimod ser det vanskeligere ud for Mobilix og Telia, der begge har store forventninger, som bliver svære at indfri.

Franske Mobilix kom for 2 uger siden på banen med et overraskende aggressivt udspil, som groft sagt halverede samtaletaksten på mobiltelefoni i de større byer.

Men samtidig besluttede Mobilix' moderselskab France Telecom at lukke sit system med byzone-takster på mobiltelefoni i Frankrig, fordi man ikke havde haft held med ordningen.

Det svenske teleselskab Telia lancerede det samme koncept i København. Men siden januar har Telia kun opnået knapt 1.000 kunder. Telia klarer sig muligvis godt i Polen, spørgsmålet er, om det svenske selskab ikke skal holde sig væk fra det danske marked, før det mister for mange penge.

Endelig er der den svenske outsider Tele2, der er ejet af NetCom Systems. Tele2 er den mindste af de 5 udbydere.

Marts måned viste sig at blive en særdeles begivenhedsrig måned for telebranchen, hvor selskaberne blev ved med at underbyde hinanden i et vedvarende forsøg på at erobre kunder fra hinanden.

Vi starter dramaet fredag den 6. marts, hvor danskerne fik et nyt, to-bånds mobilnet.

Tele Danmarks ingeniører spandt et nyt net af radiosendere, der er så fintmasket og moskuløst, at det vil kunne rumme alle de mobiltelefonsamtaler, der er brig for i fremtiden. Samtidig med det nye net havde Tele Danmark premiere på en række mobilprodukter, der tilbød mobilpriser ned til 30 øre i minuttet.

De nye, billige produkter kunne bruges af alle, der enten havde en almindelig GSM-telefon, eller en af de såkaldte Dualband-telefoner. Dualband kan bruges både på GSM900 og GSM1800.

Tele Danmark integrerede GSM900 og GSM1800 i ét sammenhængende net, som også af brugeren vil opleves som et net. Man kan sige, at GSM 1800 blev lagt oven på det eksisterende GSM900-net, og gav det et vitamintilskud i form af øget kapacitet.

Det integrerede mobilnet var den teknologiske forudsætning for en række nye, billige mobilprodukter, der er bygget op over et hjemmezone-princip. Fremover ville man kunne tale mobilt, hvor man bor, til 65 øre i minuttet i dagtimerne og 30 øre om aftenen - uanset hvor i Danmark man befinder sig.

- De nye hjemmezoneprodukter er udviklet til de, der ønsker at bruge mobiltelefonen hjemme i stedet for den almindelige telefon, og som også ønsker muligheden for at tage telefonen med sig, sagde Tele Danmarks produktchef Jeanette D. Hansen.

Også erhvervslivet fik glæde af Tele Danmarks nye lave mobilpriser. I både små og store virksomheder ville medarbejderne kunne tale mobilt indbyrdes for 90 øre i dagtimerne og 45 øre om aftenen.

- Selvom mobiltelefoner er udbredte i danmark, er der stadig store grupper af ansatte i virksomhederne, der ikke er mobile. Det er dem, vi regner med at nå med de nye produkter, sagde produktchef Jeanette D. Hansen.

Sonofon var ikke overrasket over Tele Danmarks udspil på mobiltelefoniområdet og tog det derfor med ro.

- Man kan konstatere, at Tele Danmark med sit nye udspil med hjemmezonetakster har efterlignet vores Unofon-koncept. Det overrasker mig ikke, at de har valgt at gøre det, og det skræmmer mig heller ikke. Det viser imidlertid, at Tele Danmark er af samme opfattelse som os - at mobiltelefoni er fremtidens telefoni, sagde direktør i Sonofon Allan Koch til NetPosten få minutter efter Tele Danmarks nyhed.

Sonofon mente ikke, at udspillet ville føre til markante prisfald på taksterne.

- Der vil fortsat komme pres på priserne med nye prisplaner, men jeg tror ikke vi vil se ekstreme prisfald. I forhold til udlandet ligger vi langt nede i pris, sagde Allan Koch.

Sonofon vil på samme måde som Tele Danmark undgå at hverve kunder via tilskud til mobiltelefoner.

- Vi har gået i front med at afskaffe denne måde at skaffe kunder på, men det er klart, at hvis man kan se effekten af konkurrenters tiltag på ens egen database, må man gribe til handling, fastslog Koch.

Med hensyn til Sonofons Unofon-kunder er udviklingen god.

- Vi kan konstatere en tilfredsstillende udvikling, men jeg vil ikke oplyse, hvor stor tilgangen har været, siger Allan Koch.

- Med hensyn til markedsandele er vi nogenlunde ens. Hvis vi måler os med Tele Danmarks kunder indenfor GSM-telefoni, det vil sige udelukker NMT-kunder, er der ikke den store forskel på markedsandele. Tele
Danmarks samlede antal mobilkunder er omkring 800.000, hvoraf omkring 250.000 er NMT-kunder, oplyser Allan Koch.

Børsens Nyhedsmagasin skrev netop fredag den 6. marts, at siden Sonofon droppede sin tilskudsordning og holdt op med at sælge mobiltelefoner til næsten ingen penge, er der stort set ikke kommet nye abonnenter til.

- Nu skal markedsandelen befæstes, sagde direktør Jørgen Lindegaard hertil. Han understregede, at Sonofon hellere ville havde færre, men bedre kunder, end mange flygtige.

France Telecom, der ejer Mobilix, besluttede den 12. marts at lukke sit system med byzone-takster på mobiltelefoni i Frankrig.

France Telecom har siden 1993 tilbudt sine telefonkunder i Paris, Strassbourg og Lille at telefonere billigt indenfor byzonerne, men har ikke haft held med ordningen. France Telecom havde forventet 350.000 kunder i slutningen af 1995, men i dag udgør kundemassen kun 40.000.

Det svenske teleselskab Telia har lanceret det samme koncept i København. Men siden januar har Telia kun opnået knapt 1.000 kunder.

Dagen efter, den 13. marts, oplyste Københavns Belysningsvæsen, at netop Telia og Mobilix havde indgået en aftale om leje af overskudskapacitet i rørsystemet hos Københavns Belysningsvæsen i de næste 15 år.

Aftalerne betyder, at de to teleselskaber i løbet af 1998 får trukket egne lydlederkabler gennem en del af de 150 km plastrør, som Københavns Belysningsvæsen i dag har liggende i den københavnske undergrund.

Fagbladet Computerworld skrev samme dag, at Telias strategi om at blive Østersøens telegigant ligger fast også efter de strandede forhandlinger med Telenor. Telia-chefen Lars Berg tror på en meget stærk vækst i udlandet i de kommende tre år.

I år 2001 skal Telia hente 40 procent af sine indtægter fra internationale satsninger. I samme periode skal virksomhedens omsætning vokse fra de nuværende 45 til 70 milliarder svenske kroner.

­ Det er klart, at en stor del af væksten kommer til at ske uden for Sverige, sagde Telias topchef Lars Berg.

­ Jeg synes, vi har en meget velfokuseret international strategi, hvor tyngdepunktet et lagt på investeringer i Norden og landene omkring Østersøen, sagde Telia-chefen.

Telias internationale strategi kan deles op i to dele: Den ene er at etablere sig som den ledende operatør i Østersøregionen. Heri indgår blandt andet en opbygning af Estlands telenet, mobiltelefonisatsninger i hele Baltikum og St. Petersbo