Folk strømmer til sikre investeringsforeninger
På trods af et forsvindende lille afkast er investorerne strømmet til de to store risikolave afdelinger, Nordea Invest Stabil og Danske Invest Mix, der med en formue på henholdsvis 2,9 og 2,3 mia. kr. er blandt Danmarks største tegningssucceser. De er populære, fordi de har formået at holde hovedet oven vande i løbet af aktienedturen, skriver Børsen.
- Kunderne har haft svært ved at se fordelen i, at fonde, der giver negativt afkast i et negativt marked, på sigt kan være værdiskabende. Det kan være svært at retfærdiggøre over for kunderne. De vil hellere have et absolut produkt, hvor de ikke behøver bekymre sig om så meget, siger Asbjørn Trolle Hansen, chef for Multi Assets i Nordea Invest.