Ford: Investerer 1,45 mia. dollar - vil ansætte 3000 medarbejdere
USA's næststørste bilproducent Ford vil investere 1,45 mia. dollar i to nye fabrikker i delstaten Michigan, hvor der over de kommende tre år skal ansættes 3000 nye medarbejder.
Det skriver Bloomberg News.
Investeringen sker som led i et plan om at relancere selskabets modeller af typerne SUV og pick-up trucks, hvor koncernen over de kommende år ønsker at lancere hybrid- og rene elektriske versioner samt selvkørende biler.
Investeringerne er en del af den overenskomst, Ford i efteråret indgik med de amerikanske bilarbejderes fagforening - efter en strejke på mere end en måned.
- Hos Ford investerer vi aggressivt i at bygge på vores nuværende styrke - inklusiv inden for SUV og trucks - mens vi samtidig øger vort lederskab inden for elektriske og selvkørende biler, hedder det i en pressemeddelelse.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯