Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag
Aktierne i A.P. Møller-Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containershipping ligger torsdag med markante fald.
Rederiaktierne er ramt af en afblæst havnestrejke i USA, hvor havnearbejderne har indgået en foreløbig aftale med arbejdsgiverne.
Strejken blev varslet tilbage i oktober, hvor havnearbejderne senest landede en midlertidig aftale med arbejdsgiverne og gjorde en ende på en daværende strejke. Den aftale løber frem til 15. januar i år.
En strejke betyder typisk forstyrrelser, som kan føre til højere rater. Den er taget af bordet for nu.
Investorer i containerrederier vil senere torsdag også holde øje med World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry.
Mærsks B-aktie faldt onsdag 0,1 pct. til 11.715 kr. efter fald tirsdag på 3,9 pct. og mandag på 1,3 pct.
Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling torsdag:
Rederi | Udvikling i procent fra dagen før |
Mitsui OSK Lines (Tokyo) | -4,6 |
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) | -5,7 |
Nippon Yusen KK (Tokyo) | -5,1 |
HMM (Sydkorea) | -0,2 |
Evergreen Marine (Taiwan) | -7,4 |
Cosco Shipping (Hongkong) | -4,4 |
Orient Overseas (Hongkong) | -2,2 |
Kilde: Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›