Forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S torsdag den 22. april 2021, kl. 10:00 på adressen Oslo Plads 2, 2100 København Ø
Selskabsmeddelelse nr. 6 / 2021
22. april 2021
Forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S torsdag den 22. april 2021, kl. 10:00 på adressen Oslo Plads 2, 2100 København Ø.
Dagsorden:
1. Præsentation af dirigent
Advokat Anders Kaasgaard blev præsenteret som dirigent.
Dirigenten konstaterede, at 43,08 % af selskabskapitalen var repræsenteret på generalforsamlingen, svarende til 54.214.449 stk. aktier á DKK 0,50 pr. styk hver med én stemme, samt at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til dagsorden.
2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
Bestyrelsen berettede indledningsvist om selskabets virksomhed i det forgangne år.
Bestyrelsen fremlagde herefter den reviderede årsrapport til godkendelse.
Bestyrelsen vurderede, at resultatet efter omstændighederne var tilfredsstillende.
Dirigenten gik videre til beslutningsdelen og godkendelsen af årsrapporten.
Dirigenten konstaterede herefter, at bestyrelsens beretning var taget til efterretning, og at årsrapporten var godkendt.
3. Meddelelse af decharge til selskabets ledelse
Generalforsamlingen besluttede at meddele decharge for bestyrelsen og direktionen for regnskabsåret 2020 med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.
4. Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab
Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens forslag om at overføre årets resultat til næste år med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.
5. Fremlæggelse af og vejledende afstemning om selskabets vederlagsrapport
Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten ved vejledende afstemning med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.
6. Forslag fra bestyrelse
Ad pkt. 6a: Forslag om ændring af selskabets vedtægter ved tilføjelse af en ny § 10A Elektronisk generalforsamling om bestyrelsens bemyndigelse til at beslutte afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling.
Generalforsamlingen besluttede at godkende den foreslåede vedtægtsændring.
Ad pkt. 6b: Forslag om kapitalnedsættelse og ændring af stykstørrelsen Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes til kurs pari til henlæggelse til en særlig reserve, der gennemføres ved en nedsættelse af samtlige aktiers nominelle stykstørrelse.
Der var fremsat forslag fra bestyrelsen om nedsættelse af selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 62.998.551 med nominelt DKK 56.698.695,90 til nominelt DKK 6.299.855,10 til kurs pari til henlæggelse til en særlig reserve som følger.
Nedsættelsen gennemføres således, at samtlige aktier reduceres forholdsmæssigt. Der gennemføres således i forbindelse med den endelige gennemførelse af kapitalnedsættelsen en nedsættelse af samtlige aktiers nominelle stykstørrelse fra DKK 0,50 til DKK 0,05.
Da kapitalnedsættelsen sker til henlæggelse til en særlig reserve, vil selskabets kreditorer blive opfordret til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres krav til selskabet. Opfordring hertil vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system. Den særlige reserve skal være frie reserver.
Vedtagelsen af forslaget vil betyde, at alle henvisninger i vedtægterne til aktiernes nominelle værdi på DKK 0,50 ændres til en henvisning til aktiernes nominelle værdi på DKK 0,05 samt en forholdsmæssig beløbsmæssig reduktion af bemyndigelserne i vedtægterne. Det er således foreslået at ændre følgende bestemmelser i vedtægterne: §§ 3, 8 (udgår da bemyndigelser er udløbet), 9 og 14.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.
Ad pkt. 6c: Forslag om at bemyndige bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte
Dirigenten gennemgik forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte.
Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte med alle tilstedeværende og repræsenterede stemmer.
7. Valg af bestyrelse
Bestyrelsen foreslog genvalg af Mogens de Linde, Peter Reedtz, Michael Vinther og Peter Steen Christensen.
Forud for valget fremlagde dirigenten i overensstemmelse med selskabslovens § 120, stk. 3, en oversigt over de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.
Følgende kandidater blev valg til bestyrelsen: Mogens de Linde, Peter Reedtz, Michael Vinther og Peter Steen Christensen.
8. Valg af revisor
Generalforsamlingen besluttede at godkende bestyrelsens og revisionsudvalgets forslag om at genvælge selskabets revisor, Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab.
9. Eventuelt
Der forelå intet til behandling under dette punkt.
Generalforsamlingen hævet.
Som dirigent:
____________________
Anders Kaasgaard
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør Peter Steen Christensen
Telefon: +45 23 70 58 85
E-mail: info@newcap.dk
Vedhæftet fil
\Hugin