Fra parcel til palæ - fem boliger med vinkælder

Udgivet den 20-04-2019  |  kl. 06:00  |  

For under 1,4 millioner kroner kan man blandt andet købe moderniseret villa i Auning med indrettet vinkælder. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Vinkældre er måske noget, de fleste forbinder med velhavere, herregårde og generelt overflod. Men en god drue afkølet i kælderdybet er ikke kun de rige forundt.

Således er der på markedet adskillige boliger, der er indrettet med en vinkælder - og der er noget for enhver smag og prisklasse.

"En vinkælder behøver ikke kun være for folk, der har rigelig med plads i budgettet og i huset, og vi kan se, at markedet er fyldt med kreative løsninger i alle slags boliger. Det handler ligesom så meget andet på boligmarkedet om prioritering," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

Boligsiden her udvalgt fem udbudte boliger for vinelskere.

For sommelier på Djursland

På Møllevænget 12 i Auning, der ligger på Djursland, er et hus på 130 kvadratmeter udbudt hos mægler John Frandsen. Ud over et nyere bad og køkken er et af salgspunkterne den hyggelige vinkælder.

Her er der kælet for detaljen, og der er blandt andet installeret indbygningsspots, der ifølge mægleren vil kunne imponere enhver sommelier.

Møllevænget 12, 8963 Auning

Kontantpris: 1.345.000 kr.
Areal: 130 m²
Vær.: 4
M²-pris: 8.567 kr.
Se bolig

Gildesal, sauna og vinkælder

I Ørbæk- lidt vest for Nyborg på Fyn - ligger et andet hus, der gemmer på et lille rum i kælderen, som er velindrettet til ejerens vinsamling.

Den høje underetage, der blev renoveret i 2010, byder ud over den veludførte snedker-vinkælder på en gildesal og en sauna. Huset, der ligger 15 kilometer fra Odense, er udbudt til lige under 1,8 millioner kroner.

Måre Byvej 18, Måre, 5853 Ørbæk

Kontantpris: 1.795.000 kr.
Areal: 160 m²
Vær.: 5
M²-pris: 8.975 kr.
Se bolig

Nyd kældervin ved søen

Har du lidt flere penge at købe hus for, og er Fyn og Djursland ikke lige sagen, så kan du for under fem millioner kroner få et arkitekttegnet hus i den vestlige del af Helsingør, der også taler til hjertet på enhver selvbestaltet vinkyper.

Den nuværende ejer har således indrettet et af kælderens i alt seks disponible rum som vinkælder med spotlys vinreoler og en trætønde i midten af rummet.


PÅ Eckersbergsvej 22 i Helsingør har den nuværende ejer gjort plads til sin vinsamling i et velindrettet rum i kælderen. Foto: EDC Helsingør

Huset, der har et boligareal på 259 kvadratmeter, ligger på en grund direkte ned til en idyllisk sø, hvor man passende kan nyde sin kælderkølede vin på en varm sommeraften.

Eckersbergsvej 22, 3000 Helsingør

Kontantpris: 4.995.000 kr.
Areal: 259 m²
Vær.: 6
M²-pris: 16.377 kr.
Se bolig

For kræsne købere i Klampenborg

Springer vi et par prisklasser op, så er markedet spækket med liebhaver- og herskabsboliger, hvor der er plads til at opmagasinere et forråd af, hvad der burde kunne holde selv den ivrigste hobbysommelier kørende et par år.

En af disse boliger ligger på Christiansholmsvej 7 i Klampenborg.

Her kan en pengestærk køber erhverve sig en villa, der har et boligareal på 353 kvadratmeter og derudover en kælder på hele 142 kvadratmeter.

Den store kælderetage beskrives af mægleren som høj og tør og består ud over det store vinkælderum af et au-pair/teenageværelse samt tre mindre opbevaringsrum, vaske- og varmekælder.

Christiansholmsvej 7, 2930 Klampenborg

Kontantpris: 13.600.000 kr.
Areal: 353 m²
Vær.: 9
M²-pris: 32.692 kr.
Se bolig

Palævilla i Ikast

For under 15 millioner kroner kan man også blive ejer af en prægtig palævilla i Ikast, hvor der ikke er sparet på hverken detaljerigdom eller kvalitet.

Den ekstravagante palævilla består af 633 kvadratmeter boligareal. I den 153 kvadratmeter store kælder er er der blandt andet en gildesal med toscanske søjler. Langs den ene halvside er der bag et fint jerngitter adgang til vinkælderen, der har murede reoler med plads til hele vinsamlingen.

Gildesalen har i øvrigt en indbygget bar med et lyst mosaikspil på bagsiden.

Fra gildesalen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor man kan nyde sin vin til lyden af det rislende vand fra det store vandspejl.

Grødde Huse 16, 7430 Ikast

Kontantpris: 14.500.000 kr.
Areal: 633 m²
Vær.: 10
M²-pris: 19.755 kr.
Se bolig

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder