Frankrigs Strauss-Kahn: Vil finde kompromis om euro-x råd
Paris--11.december--NetPosten--Frankrigs finansminister Dominique Strauss-Kahn siger, at han tror på, at der vil blive fundet et kompromis om euro-x rådet ved EU-topmødet i Luxembourg i denne weekend.
Han gentog på et pressemøde, at der var "tusinde mulige kompromiser" med Storbritannien om, hvordan man skal involvere de lande, der står udenfor ØMUen fra starten.
Han bemærkede, at den britiske finansminister Gordon Brown accepterer, at euro-landene vil diskutere euro'ens valutakurs for sig selv.