Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab

Den franske NKT-rival Nexans har leveret en større end ventet vækst og driftsindtjening og en indtjeningsprognosen inden for skiven.
På børsen i Paris bliver regnskabet godt modtaget, da investorerne handler aktien op med 2,1 pct. til 98,10 euro.
Den franske kabelproducent landede en organisk vækst på 5,1 pct. sidste år, hvor analytikere ifølge Bloomberg News ventede 3,9 pct.
Samlet steg omsætningen med 8,7 pct. til 7,08 mia. euro, hvilket er under analytikerprognosen på 7,18 mia. euro.
Driftsindtjeningen målt på justeret EBITDA landede sidste år på 804 mio. euro, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter 771,1 mio. euro.
I 2025 venter Nexans at nå en justeret EBITDA-indtjening på 770-850 mio. euro, hvor midtpunktet i 810 mio. euro er meget tæt på konsensus på 812,6 mio. euro.
Hos finanshuset Jefferies fremhæves en stærk udvikling i de frie pengestrømme, der i andet halvår var 88 pct. over analytikernes forventning.
Til gengæld er prognosen for de frie pengestrømme på 225-325 mio. euro i 2025 lidt under estimaterne, konkluderer Jefferies, der dog vurderer, at skuffelsen kan være drevet af timing-effekter efter den stærke udvikling i 2024.
For NKT-investorerne er opmærksomheden blandt andet rettet mod PWR-Transmission-divisionen, hvor salget gik frem med 47,9 pct. til 1,29 mia. euro, hvor analytikerne ventede en fremgang 1,27 mia. euro.
Fremgangen er drevet af en udvidelse af kapaciteten på den norske Haldan-fabrik, hvilket har fordoblet XLPE-teknologiens kapacitet.
Nexans fremhæver, at kundeaktiviteten forblev dynamisk med en justeret ordrebog i divisionen på 7,4 mia. euro ved udgangen af 2024. Det er en stigning på 21,4 pct. i forhold til et år tidligere.
Den stærke ordreindgang blev især drevet af en væsentlig kontrakt for Gotlands elforbindelsesprojekt, en vigtig kontrakt for East Anglia TWO havvindmølleprojektet i den sydlige del af Nordsøen, samt den endelige tildeling for LanWin 2.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›