Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning

Udgivet den 31-05-2024  |  kl. 17:06  |  
Arkiv: Foto

Inflationslettelse satte fredag sit præg på markedet, hvor eliteindekset sluttede ugen i grønt.

Her steg Bavarian Nordic mest på en dag, hvor selskabet ud på eftermiddagen meldte om en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder for en frysetørret udgave af selskabets koppevacciner.

I bunden blev Novonesis presset ned uden selskabsspecifikt nyt, og Torm dykkede uden for C25-indekset efter en storinvestors aktiesalg.

Samlet lukkede C25-indekset med en stigning på 0,7 pct. til 1982,20, hvilket giver et samlet plus for ugen på 0,5 pct.

Både ugen og dagen var præget af nedtælling frem mod en vigtig inflationsindikator fra USA, som den amerikanske centralbank særligt holder øje med, og som har betydning for Federal Reserves pengepolitik.

Inflationen endte uændret på 2,7 pct., mens kerneinflationen faldt ud på 2,8 pct. Begge dele var som ventet, mens de månedlige prisstigninger var mere beskedne end tidligere

Ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, signalerer det samlet tegn på bedring. Ved de tidligere inflationsmålinger pegede tallene nemlig på en inflation på mere end 3 pct. ved årets udgang.

- Det er et godt billede på, hvorfor investorerne reagerer ved at sende renterne lidt ned og aktiekurserne op, vurderer Sydbanks cheføkonom.

BAVARIAN I TOP

Bavarian Nordic har indsendt en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om godkendelse af en frysetørret udgave af selskabets koppevaccine, Jynneos, der er den eneste godkendte vaccine mod mpox - tidligere kaldet abekopper.

- Godkendelsen af denne nye version, som er velegnet til langtidsopbevaring, burde sikre fremtidige ordrer fra den amerikanske regering ud over den eksisterende kontrakt, der har en værdi af næsten 300 mio. dollar, udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic

Allerede ved middagstid begyndte aktien at stige, og derfor lå den allerede med et solidt plus, da nyheden ramte. Aktien steg 4,1 pct. til 184,85 kr. samlet over dagen.

Zealand Pharma meddelte også, at selskabet har fået vendt tommelfingeren opad for nødpennen Zegalogue (dasiglucagon) af et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder, European Medicines Agency (EMA).

Aktien steg 3,6 pct. til 639,50 kr.

TORM SÆLGER AKTIER

Torms majoritetsaktionær, Oaktree, har sat en stor aktiepost til salg til en værdi af omkring 1,8 mia. kr. baseret på torsdagens slutkurs. Hertil kommer, at Oaktree vil sælge yderligere aktier for omkring en kvart milliard, hvis ellers interessen er til det.

Den nyhed sendte fredag Torm-aktierne ned med 3,7 pct. til 254,60 kr.

- Aktierne vil formentlig blive solgt med en større rabat. Det skyldes, at det er en meget stor portion i forhold til den normale og daglige omsætning, vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar.

KÆMPE RATESTIGNING SENDER MÆRSK FREM

Ud over Torm, der ifølge Nordnets beregninger står til at overtage den ledige plads i C25-indekset efter tilblivelsen af Novonesis, var der endnu engang fokus på A.P. Møller-Mærsk.

Fredag byder vanen tro på ratenyt fra Kina i form af SCFI-indekset, der måler raterne på ruterne ud af Shanghai, og som igen steg.

- Det er god læsning for en Mærsk-aktionær. Højsæson er startet tidligt i år. Det er er gunstigt, og det har markedet luret, konstaterer Martin Munk.

Længe var der da også indikeret en god aktiedag for Mærsk, men plusset blev smidt ud på eftermiddagen, og B-aktien faldt 0,2 pct. til 12.465 kr.

COLOPLAST I DYK

I fredagens udgave af Børsen var der nyt om Coloplast, hvis opkøbte islandske forretning, Kerecis, formentlig fortsat vil kunne få tilskud til sårpleje i USA, når den endelige dækning bliver afklaret senere i år.

Det vurderer det uafhængige analysehus Washington Analysis, der har fokus på de økonomiske konsekvenser af politiske ændringer i USA, skriver Børsen.

Fredag faldt aktien 0,3 pct. 824,80 kr.

Nederstdykkede Novonesis mest med 0,9 pct. til 408,60 kr. uden offentliggjort nyt.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly i obligationer og sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Optrappet konflikt i Mellemøsten sendte aktierne ned - Apple faldt tungt
06:30 Kalender med link - onsdag den 2. oktober
17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august
15:48 USA/åbning: Apple tynger og rød aktiestart i New York
15:20 Mærsk i fokus på grund havnestrejke i USA: Et bump på vejen mod faldende fragtrater mener Sydbank
14:51 USA/tendens: Aktier står til at falde før ugens første jobtal
14:25 Baltic Dry-indekset falder 2,6 pct.
14:07 Apple ser lavere efterspørgsel efter ny iPhone vurderer storbank - aktien dykker