Fredagens aviser med Chr. Hansen, Novo Nordisk og Carlsberg

Udgivet den 09-10-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

TOPCHEFER HAR AKTIER FOR MILLIARDER

På to år har C25-topcheferne øget værdien af aktier i egne selskaber med 76 pct. Formuen er nu på 2,3 mia. kr. Alene Jan van de Winkel fra Genmab ejer aktier for 1,5 mia. kr. Nummer to på listen er Henrik Poulsen fra Ørsted. (Forside, side 6-7)

CHR. HANSEN HAR KØBT OP FOR 7,3 MIA. KR. PÅ ET HALVT ÅR

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har været igennem et livligt halvår med både køb og salg i milliardklassen. Koncernen venter næste år en vækst på 5-8 pct., hvilket er på linje med den langsigtede finansielle målsætning. (Side 8)

DANSKE BANK SVINGER SPAREKNIVEN

Danske Bank skal spare og skærer 1600 stillinger. Aktieanalytiker vurderer, der er behov for yderligere, men det vil topchef ikke svare på. (Side 10)

VENTUREFONDE HAR FÅET ØJE PÅ SKRALDEEVENTYR

Dansk affaldssensor har vakt interesse hos amerikanske venturefonde. Nu har virksomheden landet endnu en millioninvestering. (Side 14)

NORDIC EYE REJSER EN KVART MILLIARD

Nordic Eye får en kvart mia. kr. af investorerne til at skyde i den nuværende portefølje, mens fonden forsøger at ryste uroen af sig. (Side 18)

NYE TONER FRA FINANSHUSE: KLAR BIDEN-SEJR LØFTER ØKONOMI OG AKTIER

Goldman Sachs ser det ikke længere som et slemt scenarie for aktierne, hvis Biden og Demokraterne rydder bordet ved valget. (Side 32-33)

BERLINGSKE BUSINESS

TOTAL-EXIT FRA NORDSØEN RYSTER POLITISK BETÆNDT OLIEJAGT

Oliegiganten Total har sendt chokbølger gennem Nordsøen ved at trække sig fra den stærkt forsinkede ottende udbudsrunde, hvor kun britiske Ardent Oil nu er tilbage. (Forside, side 6)

BANKS NYE PRIVATKUNDECHEF TAGER STORT HOP I HIERARKIET

Fra årsskiftet overtager Mark Wraa-Hansen roret som Danske Banks privatkundechef i Danmark efter Thomas Mitchell. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANK ER KUN HALVVEJS I MÅL EFTER NYE FYRINGER

Danske Bank vil over det næste halve til hele år nedlægge op mod 1600 stillinger. Men der skal skæres meget dybere, vurderer en af landets førende aktieanalytikere. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK OPJUSTERER

Novo Nordisk øgede torsdag aften forventningerne til 2020-salget. Samtidig skrues der markant op for forventningerne til driftsoverskuddet. (Side 4)

CARLSBERG SLAP FOR MILLIARDBØDE I KARTELSAG - TYSK HØJESTERET SIGER NEJ

Carlsberg, der ellers var blevet frifundet for at medvirke i et ølkartel i Tyskland og derfor slap for en milliardbøde, har nu fået omstødt afgørelsen i den tyske højesteret. (Side 10)

TOTAL TRÆKKER SIG FRA UDBUDSRUNDE

Total trækker sin ansøgning til ottende udbudsrunde i Nordsøen, hvilket nu får regeringen til at indkalde til politiske drøftelser om fremtidens olieudvinding i Nordsøen. (Side 10)

CORONAKRISEN KAN BLIVE EN GOD FORRETNING FOR CHR. HANSEN

Coronakrisen har skabt masser af udfordringer for Chr. Hansen, men når støvet har lagt sig, kan pandemien vise sig at gavne forretningen for den danske ingredienskoncern. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning