Fredagens aviser med Danske Bank, Nykredit og Ferring

Udgivet den 02-07-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PENTABASE SPINDER GULD PÅ VIRUS: INDTJENING EKSPLODERET

Omstilling af forretningen til nye behov under corona skaber stor vækst for en række selskaber. Pentabase udviklede en pcr-test, og bundlinjen voksede med 36.700 pct. (Forside, side 6-7)

DANDY-FAMILIE OG EQT SÆLGER NIKOTINFIRMA FOR 5,1 MIA. KR.

EQT og familien bag Dandy sælger Fertin Pharma til tobaksgiganten Philip Morris, der betaler 5,1 mia. kr. for at overtage samtlige aktier i det Vejle-baserede firma. (Side 2)

DANSKERE STRØMMER TIL BANKERNE EFTER BYGGELÅN

Presset på boligmarkedet får bankkunder til at se sig om efter andre muligheder - Sydbank oplever eksplosiv vækst. (Side 4)

FADØLSSALGET EKSPLODERER UNDER DANMARKS EM-KAMPE

Bryggerier, barer og dagligvareforretninger mærker tydeligt, at der skal øl på bordet, når Danmark spiller EM-kampe. (Side 8)

NYKREDIT OPJUSTERER MED 1 MIA. KR.

Et buldrende boligmarked og god gænge i de finansielle markeder giver medvind til Nykredit, der opjusterer. (Side 12)

LARS REBIEN BLIVER FORMAND I MEDICINALKÆMPEN FERRING

Arvingen efter de to stiftere af Ferring, Frederik Paulsen, træder af efter 30 år som formand, men fortsætter i bestyrelsen som "æresformand". Lars Rebien Sørensen overtager posten som formand. (Side 14)

IMF OM DELTA: MANGE LANDE "OVERLEVER" IKKE NY BØLGE

Deltamutationen truer især ferieplaner i Europa og USA, men i Asien og Sydamerika lukker hele økonomier ned. (Side 24)

INVESTOR MED 170 PCT I AFKAST PÅ UNDER TRE ÅR: DROP FOKUS PÅ PRIS

Porteføljeforvalter har hentet et afkast på 170 pct. siden 2018. Afkastet kommer blandt andet fra aktier på First North-børsen. (Side 26-27)

INVESTOR ER LETTET EFTER VIGTIG ØRSTED-SEJR

Ørsteds nye ordre i USA er et vigtigt skridt på vej mod mål, mener investor fra Artha Kapitalforvaltning. (Side 28)

BERLINGSKE BUSINESS

NØDRÅB FRA SMÅ VIRKSOMHEDER: FREMRYK GENÅBNINGEN

Brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, opfordrer kraftigt politikerne til at løsne grebet om restriktionerne før tidsplanen på grund af de lave smittetal. (Forside, side 4-5)

NYKREDIT SKRUER FORVENTNINGERNE OP MED EN MILLIARD KRONER - OG INDFØRER MINUSRENTER

Nykredits bankforretning har fået massiv medvind, og derfor opjusterer koncernen nu forventningerne til 2021. Opjusteringen sker på den samme dag, hvor tusindvis af bankkunder bliver ramt af negative renter. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANK SKYDER 32 MIA. KR. I BÆREDYGTIGE INVESTERINGER

Milliarderne vælter ind i bæredygtige investeringer. I første kvartal i år var 50 pct. af alle investeringer i fonde i Europa bæredygtige. Nu følger Danske Bank trop. (Forside, side 6-7)

NYKREDIT OPJUSTERER MED 1 MIA. KR.

Den danske realkreditmastodont Nykredit har igen skruet markant op for forventningerne til 2021. (Side 2)

NORDISK KAPITALFOND REJSER MILLIARDER OG LURER PÅ DANSKE OPKØB

Nordic Capital har rejst næsten 9 mia. kr., der skal investeres i mellemstore virksomheder i Norden. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:19 Onsdagens obligationer: Små rentestigninger inden referat fra Federal Reserve
17:19 Onsdagens aktier: DSV fik vendt markedet til grønt i sidste øjeblik
16:34 Amerikanske olielagre overrasker med markant hop
16:31 Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser
16:25 Baltic Dry-indekset fortsætter med at falde - er gået tilbage otte dage i træk
15:48 USA/åbning: Litiumproducent brager op efter opkøbstilbud fra konkurrent
14:31 USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen
14:13 Litiumproducent tager raketten efter købstilbud fra minekæmpe
13:28 ECB's Kazimir tilbyder eneste reelle modstand mod en rentenedsættelse i næste uge
13:14 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Børshuse spår succes
13:03 Europa/aktier: Tyske aktier udgør top og bund i afdæmpet marked
12:48 Overkapacitet hos Opec+ får Exane til at sænke anbefaling for olieselskaber
12:46 Mærsk får sænket anbefaling til "underperform" af Wolfe
11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering
09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA