Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA

Udgivet den 09-10-2024  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har onsdag lagt sig suverænt i bunden af det danske C25-indeks efter en ny udsættelse af en godkendelse i USA.

Sundhedsmyndighederne i USA har nok en gang udsat godkendelsen af midlet Dasiglucagon efter fortsatte problemer hos en tredjepartsfabrik.

Det danske C25-indeks handles helt fladt i 1942,10.

Uden for eliteindekset er der voldsomt pres på Green Hydrogen Systems, der har nedjusteret forventningerne, suspenderet den mellemlange og lange prognose og varslet misligholdelse af gæld allerede ultimo oktober.

ZEALAND FÅR UDSÆTTELSE HOS FDA

Zealand Pharma har endnu en gang fået udsat en amerikansk godkendelse af midlet Dasiglucagon til behandling af hypoglykæmi hos patienter med hyperinsulinisme.

Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, der har afvist godkendelsen som følge af timingen for en geninspektion af en fabrik hos en tredjepart, der producerer for Zealand, oplyser det danske selskab.

FDA konstaterede sidste år problemer på fabrikken, hvilket i december resulterede i en udsættelse af godkendelsen. Siden har FDA været på genbesøg i august og september, men har endnu ikke givet grønt lys.

Problemerne på fabrikken har intet med Dasiglucagon at gøre, oplyser Zealand Pharma.

Aktien falder 4,0 pct. til 771 kr.

Også Novo Nordisk har fået dårligt nyt fra USA, efter at budgetkontoret i den amerikanske kongres i en analyse har konkluderet, at de økonomiske omkostninger ved betaling af fedmemidler som Wegovy overstiger gevinsterne.

Novo stiger ikke desto mindre 0,2 pct. til 798,50 kr.

NYE KURSMÅL TIL ROCKWOOL OG ØRSTED

Rockwool har fået sænket kursmålet til 2859 kr. fra 3023 kr. hos det amerikanske finanshus Morgan Stanley, der gentager anbefalingen "ligevægt".

Isoleringsaktien falder 1,5 pct. til 3044 kr.

Ørsted har omvendt fået løftet kursmålet til 518 kr. fra 480 kr. hos børshuset Fearnley Securities. Anbefalingen "køb" fastholdes.

Energiaktien stiger 0,4 pct. til 449,90 kr. Det er tredje dag i træk med plus til Ørsted, efter at Equinor mandag offentliggjorde en aktiepost på 9,8 pct. i selskabet.

GREEN HYDROGEN NEDJUSTERER

Green Hydrogen Systems styrter onsdag med over 18,4 pct. til 3,90 kr., efter at selskabet har offentliggjort en stribe dårlige nyheder.

Først og fremmest er forventningerne til 2024 blevet nedjusteret væsentligt, så der nu ses et driftsunderskud på 300-400 mio. kr. fra før 220-260 mio. kr. Salgsprognosen er skruet ned til 105-145 mio. kr. fra 125-165 mio. kr.

Dertil har Green Hydrogen Systems sløjfet sine mellemlange og lange mål, og der berettes videre, at pengekassen er ved at være tom. Derfor risikerer selskabet ikke at kunne leve op til sine kreditorers krav ved udgangen af oktober.

Der er lanceret en række tiltag, der skal sikre restrukturering og omkostningsbesparelser, hvilket blandt andet omfatter fyring af op til 100 medarbejdere.

Også i cleantech-sektoren er der en ny deroute hos Aquaporin, der sent tirsdag nedjusterede forventningerne.

Danske Bank har sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" efter nedjusteringen, der sendte aktien ned med 12,0 pct. tirsdag.

Onsdag falder aktien med yderligere 15,6 pct. til 21,10 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen