Fredagens aviser med Lundbeck, Chr. Hansen og DSV

Udgivet den 18-01-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SØSKENDE SÆLGER FAMILIENS LIVSVÆRK TIL KAPITALFOND

Et søskendepar står til millionjackpot efter at have solgt deres fælles softwareselskab, Scanmarket, til den norske kapitalfond Verdane for et trecifret millionbeløb. (Forside, side 6-7)

FÆTTER BR-RESTER SOLGT EFTER BUDKRIG

Salling Group løb torsdag med hele Fætter BR's varelager og brand. Ifølge kurator var det efter budkrig mellem flere store spillere. (Side 8)

TEVA PRESSER LUNDBECK MED NY KOPI

Pres fra kopier og udsigt til en drøj periode for Lundbeck, der skal overbevise sine aktionærer om, at der kan skabes vækst på langt sigt. (Side 10)

CHR. HANSEN I LET MODVIND

Et ekstremt velindtjenende Chr. Hansen er ikke helt i mål i forhold til analytikernes forventninger. Ingredienskoncernen landede torsdag en smule under forventninger til flere af de centrale nøgletal i regnskabet for første kvartal af 2018/19. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

FRAGTTERMINAL TIL EN MIA. KRONER SKAL LØFTE LUFTHAVNEN

Den tyske kurertjeneste DHL Express vil investere en mia. kroner i en topmoderne fragtterminal i Københavns Lufthavn. For lufthavnen er fragt af afgørende betydning for at udvide antallet af ruter og nå målsætningen om 40 mio. passagerer. (Forside, side 6)

SALLING GROUP KØBER STOR DEL AF RESTERNE EFTER TOP-TOYS KONKURS

Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, Føtex og Netto, Wupti. com og Salling-stormagasinerne, har indgået en aftale med kurator i den konkursramte Top-Toy-koncern om køb af varelager og IP-rettigheder. (Side 8)

NORWEGIANS SPAREPLAN ER SAT I GANG: LUKKER FLYRUTER OG BASER

Luftfartsselskabet Norwegian har nået grænsen for, hvor meget det kan ekspandere. Nu indledes en omfattende spareøvelse, som skal øge indtjeningen hos flyselskabet. Første skridt er at lukke ruter og baser verden over. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CYBERKRIMINELLE HAR ALT FOR LET SPIL

Det er så godt som risikofrit at begå kriminalitet i cyberspace. Cyberkriminalitet skønnes årligt at beløbe sig til omkring 10.000 mia. kr. - men kun få promille af sagerne bliver opklaret. (Forside, side 6-7)

INVESTERINGSBANK: DSV KAN BYDE OVER 30 MIA. KR. FOR RIVAL

DSV har et relativt stort råderum til at hæve buddet på den schweiziske rival Panalpina. Det mener den amerikanske investeringsbank Berenberg, som vurderer, at DSV kan lave en fornuftig handel ved at lægge omkring 30 mia. kr. på bordet. (Side 3)

CHR. HANSEN LUKKEDE I PLUS

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen er kommet ud af første kvartal af sit skæve regnskabsår med stigende omsætning og overskud. (Side 4)

SALLING GROUP KØBER FÆTTER BR: RIVALER FRYGTER LEGETØJSMONOPOL

Med overtagelsen af Fætter BR og legetøjsvarelageret i Top-Toy kommer supermarkedsgiganten Salling Group til at sidde på alt for stor en del af det danske legetøjsmarked. (Side 5)

ALLER SPARER SIG TIL SORTE TAL PÅ BUNDLINJEN OG GØR KLAR TIL OPKØB

Bladgiganten Aller veksler røde tal til sorte tal, mens omsætningen falder med over 50 mio. kr. Den 146 år gamle bladkoncern skal opfinde nye vækstben. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank