Fredagens aviser med Mærsk, Flügger og Harboes
BØRSEN
DELOITTE HENTER 215 MILLIONER PÅ UDSKÆLDT BOLIGSYSTEM
Det nye ejendomsvurderingssystem har været en indbringende forretning for konsulenthuset. De seneste to år har Deloitte fået 300.000 kr. om dagen for arbejdet. Samtidig har flere ledende medarbejdere i den ansvarlige styrelse selv en fortid i konsulenthuset. (Forside, side 6-7)
DANSKE OFFSHORE-REDERIER SATSER PÅ STOR HAVVINDVÆKST
Nye skibe til havvind har domineret bestillingssedlerne hos danske offshore-rederier de seneste år, viser analyse. (Side 2)
INDTJENINGEN STIGER 174 PCT HOS FLÜGGER
Flügger leverer rekordregnskab og opjusterer forventningerne til fremtiden - vil omsætte for 3,5 mia. kr. i 2023/24. (Side 4)
AP PENSION VIL INVESTERE 1 MIA. KR. I SJÆLLANDSKE PROJEKTER
Nyt partnerskab mellem Sjællands Udviklingsalliance og AP Pension sikrer investering til sjællandske seniorboliger. (Side 12)
SYDBANK FÅR SMÆK AF KONKURRENCERÅD
Hvidvaskregler fik Sydbank til at afvise et betalingsinstitut som kunde. Det har udløst to påbud til Aabenraa-banken. (Side 14)
MÆRSKS INTEGREREDE CONTAINER- OG LOGISTIKVIRKSOMHED VAR GOD IDE
Topchef Søren Skou talte om fremtidens A.P. Møller-Mærsk på kapitalmarkedsdagen for nylig. Strategiskiftet i 2016 havde baggrund i ny teknologi, som ledelsen ikke havde ikke nogen reel idé om, hvad egentlig var. (Side 18-19)
INVESTORER UDPEGER AKTUELLE AKTIEFAVORITTER
Aktier inden for cybersikkerhed, banker og grøn energi er blandt de steder, hvor tre investorer ser størst potentiale. (Side 32-33)
NY SUPERAKTIE PRISSAT ALT FOR HØJT
Med en værdi på 100 mio. kr. styrer Copyright Agent mod børsen. Børspanel kritiserer værdiansættelsen, men direktør afviser. (Side 34-35)
AKTIE ER OVERTEGNET 128 PCT. EFTER PRISFALD PÅ 27 PCT.
Samesystems måtte undervejs sænke udbudspris og forlænge tegningsperioden, men nu er børsnoteringen i hus. (Side 36)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSK DIAMANTMYSTERIE I SIERRA LEONE
En låneaftale kæder et sierraleonsk diamantselskab sammen med tre danske topadvokaters private ejendomsselskab. De danske advokater afviser at kende til det afrikanske diamantspor. (Forside, side 4-6)
MÆRSKS PLAN OM AT ÆNDRE HANDLEN SKRIDER FREM
To af verdens største containerrederier går nu med i Mærsks store prestigeprojekt TradeLens, der fundamentalt skal ændre den måde, verdenshandlen historisk har fungeret på. Mærsk kalder det en milepæl, mens ekspert ser meget hårdt arbejde forude for det danske rederi og IBM, som sammen har udviklet den digitale platform. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
HUMMEL-EJER SAGSØGES FOR OVER 100 MIO. KR.
Utilfredse kreditorer afkræver Stadil-familiens Thornico-koncern et trecifret millionbeløb efter konkurs i familiens shippingforretning. Kreditorerne mener, at Thornico-koncernen uberettiget har tilbageholdt en skattebesparelse. (Forside, side 6-7)
LEGOLANDS OMSÆTNING STYRTDYKKER
Pengene trillede ud af den mest berømte forlystelse i Billund i 2020, og Legoland endte med et underskud på næsten 30 mio. kr. (Side 2)
AGGRESSIVE LAVPRISSELSKABER VIL KAPRE KUNDER UNDER GENÅBNINGEN
Luftens discountoperatører har øget trafikken mest. De er kommet gennem krisen med færre skrammer, og det vil de udnytte til at kapre markedsandele. (Side 8)
CORONA RAMTE HARBOE
Harboe-bryggeriets store internationale ekspansionsplaner snublede i 2020 i coronanedlukningen. (Side 8)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›