Fredagens aviser med Mærsk, Novo Nordisk og Carlsberg

Udgivet den 21-04-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LANDBRUGSKRISE GIVER BANKER NYT MILLIARDSMÆK

Krisen i landbruget kostede sidste år danske banker 2 mia. kr. i nye nedskrivninger. Trods bedre priser på mælk og svinekød er landbrugsmareridtet ikke slut for bankerne. Fond vil hjælpe 200 landmænd med millionlån, mens investorer er på jagt efter landbrug. (Forside, side 6-7)

BANKER I SLUTSPURT OM POSTNORD-MANDAT

En stribe investeringsbanker får i løbet af få dage at vide, om de er udvalgt til prestigeprojekt omkring ejerskabet af problembarnet Postnord. Bankerne skal hjælpe Finansministeriet med at finde en løsning omkring ejerskabet af Postnord, der akut står og mangler 2,3 mia. kr. (Side 9)

NOVO-RIVAL TROR IKKE HØJE RABATTER I USA FORSVINDER

Chefen for den franske Novo Nordisk konkurrent Sanofis diabetesforretning, Stefan Oelrich, tror ikke, at presset på priserne i USA lettes. Tværtimod er det høje niveau for rabatter kommet for at blive. (Side 10)

EL-LOVGIVNING VIL KVÆLE NØDVENDIG INNOVATION

Med en ny lov skal forsyningsselskaber effektivisere hårdt. Økonomiske straffe betyder, at det er slut med investeringer i ny grøn teknologi i Danmark. (Side 12)

PENSIONSKÆMPE SMIDER 600 MILLIONER I NYT HOTELSATS

ATP ejendomme investerer knap 600 mio. kr. i nyt kæmpehotel i Amsterdam. Pensionskassen ser i stigende grad mod hotelbranchen, hvor bedre afkast lokker. (Side 14)

OPLEVELSESFIRMA GÅET KONKURS TRODS MILLIONINVESTERINGER

Det seneste år har Bownty, der samler tilbud fra hjemmesider, hentet 30 mio. kr. i investeringer, men nu har selskabet indgivet konkursbegæring. (Side 15)

MAERSK LINES MARKED PRESSES AF NYE CONTAINERALLIANCER

Containermarkedet blev 1. april inddelt i tre nye alliancer, og det har skabt mere kapacitet på et marked, der allerede er plaget af overkapacitet. Det rammer særlig ruter til USA's østkyst, og frygten er, at det nu vil ramme raterne. (Side 20)

NETS-RIVAL RAMMER FØRSTE MIO-OVERSKUD: VIL SEKSDOBLE I ÅR

Det unge fintech-selskab Clearhaus, der muliggør kortindløsning for netbutikker, så de kan tage imod betalingskort, har allerede fået godt fat i markedet og forventer at lande et driftsoverskud på 15-30 mio. kr. i år. (Side 21)

BERLINGSKE BUSINESS

IVÆRKSÆTTER VIL GIVE REALKREDITINSTITUTTERNE KONKURRENCE

Iværksætteren Morten Lund, der tjente stort på Skype, lancerer et nybrud inden for realkreditsektoren. Den digitale platform skal gøre det muligt for pensionskasser og forsikringsselskaber at placere signifikante midler i en form for direkte lån, som skal være grundlaget for et billigere alternativ til realkreditlån. (Forside, side 6-7)

TOPCHEF-PRES PÅ REGERINGEN FOR MERE VÆKST

Nogle af landets største virksomheder - heriblandt Vestas, Danfoss og Siemens - er gået sammen og efterlyser bedre muligheder for forskning og udvikling. (Side 4)

CARLSBERG KNAPPER OP FOR ENDNU EN DANSK RELANCERING

Carlsberg-mærket står i stampe og er for længst overhalet af Tuborg i Danmark. Nu prøver Carlsberg en relancering for ikke at tabe yderligere terræn. Relanceringen kører gennem reklamer, der drejer sig om kvalitet, naturlige råvarer og ingredienser samt Carlsbergs lange, forskningstunge historie. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GRUNDFOS ER BLEVET DOBBELT SÅ MEGET VÆRD PÅ TO ÅR

Siden Mads Nipper satte sig i chefstolen i 2014, har pumpekoncernen Grundfos kun kendt til fremgang. I løbet af perioden fra 2015 til 2017 er den anslåede værdi af koncernen fordoblet fra 17 til knap 34 mia. kr. (Forside, side 6-7)

NORDISKE BANKER DANNER FÆLLES FRONT MOD IT-KRIMINELLE

Efter mere end 1800 angreb mod danske netbanker i 2016 former banker i Norden et nyt samarbejde i kamp mod cyberkriminalitet. Det gælder om hele tiden at være foran de kriminelle, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark. (Side 3)

CARLSBERG RELANCERES I STORBRITANNIEN

Carlsberg er i gang med at relancere sig selv i Storbritannien med en kæmpe kampagne. Det skal gøres med "hygge" og den kendte skuespiller Mads Mikkelsen for at få tag i de unge forbrugere. (Side 4)

AMERIKANSK HEDGEFOND VIL FORKLARE ANGREB PÅ PANDORA

En amerikansk spekulativ hedgefond lægger opsigtsvækkende op til at uddybe sin satsning på, at Pandora-aktien ryger ud i en større nedtur. Maverick Capital fremlægger ræsonnementet for sin spekulation imod Pandora-aktien på et investormøde i dag, fredag. (Side 8)

MANGE REJSENDE GAV STØRRE PLUS I AALBORG LUFTHAVN

Aalborg Lufthavn havde rekordstor omsætning i 2016 og en vækst på 4,4 pct. i forhold til året før. Resultatet blev også øget i den kommunalt ejede lufthavn. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Let styrket dollar efter vage toldudsagn fra Trump
06:32 USA/T-bond: Rentefald efter nye Trump-trusler
06:32 USA/lukning: Trump aflyste aktiefest med toldtrusler - Nvidia steg før regnskab
06:30 Kalender med link - torsdag den 27. februar
17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA