Fredagens aviser med Nordea, Mærsk og Topdanmark

Udgivet den 26-01-2018  |  kl. 06:00  |  

BØRSEN

KUNDEFLUGT FRA NORDEA FOR TREDJE ÅR I TRÆK

Efter at Nordea mistede i alt 30.000 kunder i 2015 og 2016, bekræfter topchef Frank Vang-Jensen, at banken også tabte kunder i 2017. Og han tør ikke love, at flugten stopper i år. Dårligt image forhindrer prishop, og årsregnskabet skuffer. (Side 6-7)

COOP VIL LUKKE BUTIKKER OG SPARE MILLIONER

Coop skal i den kommende strategiperiode spare penge, og det kommer til at koste en del butikker livet. Resten skal arbejde på en smartere måde. (Side 8)

SOLENERGI-INVESTORER GÅR EFTER BØRSNOTERING I 2020

Efter at have investeret for 1 mia. kr. i solparker går Nordic Solar Energy efter en børsnotering i 2020. Det kræver en tredobling af selskabet, der er et privatejet investeringsselskab, der udelukkende investerer i europæiske solparker. (Side 10)

FORSIKRING VIL IKKE DÆKKE I HESALIGHT-SAG

Kurator i Hesalight varmer op til et slagsmål med Danske Forsikring, der afviser dækning af ledelsen trods bestyrelsesansvarsforsikring. (Side 12)

TOPDANMARK SENDER 1,7 MIA TILBAGE TIL INVESTORER

Topdanmark byder op til aktiefest. I regnskabet for 2017 fremgår det, at selskabet vil udbetale udbytte på 19 kr. pr. aktie, hvilket svarer til stort set hele overskuddet, nemlig 98,7 pct. Det er markant højere end ventet. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

NORDEA KÆMPER MED VRANTNE KUNDER

2017 har været hård for Nordeas forretning i Danmark, hvor kunderne har forladt butikken, og markedsandelene svinder. Men den danske landechef peger på konkrete tiltag, der skal vende udviklingen. (Forside, side 8-9)

FØRSTE UDBYTTE FRA TOPDANMARK I 20 ÅR

Topdanmark har haft et godt 2017, og det udløser de første udbyttebetalinger i 20 år på 19 kr. per aktie svarende til 1,7 mia. kr. Det netop offentliggjorte årsregnskab viser et overskud på 1,73 mia. kr. efter skat. (Side 4)

SVÆKKET DOLLAR KOSTER DE DANSKE C25-SELSKABER 12 MIA. KR.

En svagere dollar koster danske arbejdspladser, men det er ikke det store problem for den danske økonomi. Vi har et solidt opsving og et stort overskud på betalingsbalancen.(Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE SPIL KAN GIVE STATEN DEN STORE GEVINST

Markedet for spil som sportsvæddemål og kasino er i kolossal vækst, så staten kan tjene milliarder på at sælge den konkurrenceudsatte del af Danske Spil, mener analytikere. Men det skal gå stærkt, for mens konkurrenterne spurter af sted, så står Danske Spil stille. (Forside, side 6-7)

VÆKSTEN ER TILBAGE I NNIT

Der er igen kommet gang i væksten i det danske it-selskab NNIT. Omsætningen i it-koncernen er steget med mere end 5 pct. i fjerde kvartal. (Side 4)

NORDEA KAN IKKE TRYLLE IMAGEPROBLEM BORT

Storbanken Nordea er under pres også i Danmark. Men den danske topchef, Frank Vang-Jensen, håber, at det begynder at gå den rigtige vej med kundetilfredsheden. (Side 8)

TOPDANMARK SENDER 1,7 MIA. KR. TIL EJERNE

Efter i næsten 20 år at have købt aktier tilbage i stedet for at betale udbytte, betaler Topdanmark for 2017 stort set hele sit overskud direkte tilbage til aktionærerne. Samlet ryger 1,71 mia. kr. af et overskud på 1,73 mia. kr. efter skat tilbage til aktionærerne. (Side 8)

NOVO-FOND INVESTERER KVART MILLIARD EFTER ET NYT SUPERPROJEKT

Novo Nordisk Fonden investerer 255 mio. kr. i et nyt supermikroskop. Det vil få betydning for hele Øresundsregionen, vurderer fondens direktør, Birgitte Nauntofte. (Side 10-11)

MÆRSK KAN KOMME I KLEMME I TRÆGE FORHANDLINGER

A.P. Møller-Mærsk følger forhandlingerne om den nordamerikanske handelsaftale, Nafta, intenst. Koncernens investeringer i havneanlæg og skibe er meget langsigtede, og i investeringsbeslutningerne indgår eksisterende handelsaftaler. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen