Fredagens aviser med Pandora, Danske Bank og Vestas

Udgivet den 17-11-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PANDORAS TOPCHEF PÅ VÆKSTJAGT UDEN PRISRABATTER

Pandoras topchef, Anders Colding Friis, går i rette med kritiske analytikere. Smykkegiganten vil ikke give store rabatter i jagten på større omsætning. (Forside, side 6-7)

FØRSTE BIOTEKAKTIE I SYV ÅR FIK GOD MODTAGELSE

Det danske biotekselskab Orphazyme fik torsdag en stille start på fondsbørsen. Direktør er glad for investorernes opbakning. (Side 11)

DELOITTE STJÆLER PROFIL FRA HANDELSBANKEN

Stolelegen fortsætter i corporate finance-miljøet. Deloitte opruster og henter Handelsbankens chef for det prestigefyldte område, Peter S. Olesen. (Side 13)

PLENTI-STIFTER FORLADER TDC

Administrerende direktør i TDC's Fullrate, Peter Mægbæk, vil prøve noget nyt og afløses på direktørposten af en anden televeteran, Claus Wamsler-Nielsen, der blandt andet var med til banke Telmore op. Han har ingen planer om at ændre på mobilselskabets koncept. (Side 16)

KASTRUP LUFTHAVN SLÅR PASSAGERREKORD

Der har været flere rejsende igennem Københavns Lufthavn i løbet af året, og det er særligt ruter uden for Europa, der trækker i passagererne. (Side 18)

DLG LUKKER KONTOR I KØBENHAVN OG BYGGER NYT

Grovvareselskabet DLG samler 300 medarbejdere i et nyt hovedkvarter i Fredericia. 200 københavnere skal beslutte, om de flytter med. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

HÅRD KRITIK AF FINANSTILSYNETS FORMAND I HVIDVASKSAG

Finanstilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, har måttet erklære sig inhabil i sagen om massive problemer med hvidvask i Danske Banks estiske filial. Mens lyssky milliarder fossede gennem Danske Bank, sad han selv i bankens direktion. (Forside, side 10-11)

NORDEA LUKKER TRE UD AF FEM FILIALER PÅ AMAGER

Fra 27. november har Nordea ikke længere fem filialer placeret på Amager. Tre lukkes, og kunderådgiverne samles i de to tilbageværende. Centraliseringen skyldes en ændret adfærd hos bankens kunder. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE BANK ER PÅ VEJ MED EN NYHED TIL ERHVERVSLIVET

Virksomhederne Danish Agro, Thule og Toms er begejstrede efter at have testet et helt nyt finansielt dashboard fra Danske Bank, der gør det muligt for at styre alle de daglige pengeforhold ét sted. Danske Bank kalder det for en lige så stor nyhed for erhvervslivet, som Mobilepay var for forbrugerne. (Forside, side 8-9)

DLG FORLADER AXELBORG

Grovvaregiganten DLG har besluttet at forlade Axelborg i København og flytte koncernens hovedkontor til Fredericia. 300 job flyttes. (Side 4)

MÆRSK-FORMAND ERKLÆRER KRIG MOD TECH-MASTODONTERNE

Virksomheder som A.P. Møller-Mærsk og Siemens er i krig med big tech, og det er afgørende ikke at blive overhalet indenom af teknologigiganter som Amazon og Google. De virksomheder, der først lykkes med at kombinere både den fysiske og den digitale verden, vinder krigen, siger Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe. (Side 10)

PASSAGERREKORD I KØBENHAVNS LUFTHAVN

Et stigende passagerantal har løftet omsætningen i Københavns Lufthavn. Samlet set rejste 22,5 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn i årets første ni måneder. Det er 1,6 pct. flere end samme periode sidste år. (Side 13)

VESTAS MANGLER EN STÆRK STORAKTIONÆR

Vestas fremstår som en veldrevet, solid og modstandsdygtig virksomhed med en gylden fremtid. Alligevel har ingen finansiel investor, pengetank eller fond med dybe lommer, kastet sin kærlighed på aktien og købt op for at udgøre et stabiliserende anker. (Side 24)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag